Forstå din lønseddel

Synes du også, at din lønseddel er uoverskuelig? Lønsedler bør være lette at forstå, men det er desværre ikke tilfældet for størstedelen af dem. Vi hjælper dig derfor her med at få et overblik over alle løntermer, så du nemt kan forstå din lønseddel fremover.

intect_lønseddel_mobil

Læs med og bliv klogere på din lønseddel, og se et eksempel på en nem og overskuelig lønseddel nederst i artiklen.

Hvad er en lønseddel?

En lønseddel er helt grundlæggende et skriftligt dokument, der dokumenterer, hvad lønmodtageren har tjent af løn i en given periode. Samtidig fungerer en lønseddel som medarbejderens kvittering for, at arbejdsgiveren har trukket skat, ATP og AM-bidrag af medarbejderens løn.

Krav til en lønseddel

Der er ingen specifikke krav til lønsedlens form, men der er nogle minimumskrav til de informationer, der skal fremgå af en lønseddel. Du kan i den forbindelse læse mere om, hvordan Intects letforståelige lønsedler er bygget op.

Book en præsentation af Intects lønsystem

En lønseddel skal indeholde:

  • Arbejdsgivers navn, adresse og CVR- eller SE-nummer
  • Medarbejders navn, adresse og CPR-nummer
  • Perioden som lønsedlen dækker over
  • Medarbejders løn i perioden
  • Hvilket beløb der er trukket til AM-bidrag og A-skat

De fleste lønsedler vil ofte også have informationer såsom: den udbetalte løn, ATP, forskellige tillæg, firmapension, ferieregnskab, feriefridage- og fritvalgsopsparing, fradrag og meget mere. Men det er altså ikke et krav for en gyldig lønseddel.

Så længe at alle obligatoriske informationer fremgår og er læsbare, kan lønsedlen i teorien være udformet på alle tænkelige måder. For en del lønmodtagere betyder det, at de har udfordringer med at afkode deres lønseddel og det reelle løngrundlag, fordi deres lønseddel er struktureret på en uoverskuelig måde.

Fejl på lønsedlen

Undersøgelser viser, at hver anden dansker har oplevet fejl på deres lønsedler. En sådan fejl kan være en frustrerende oplevelse for både arbejdsgiver og medarbejder, men det er vigtigt for begge parter, at fejlen bliver opdaget, så der kan handles i tide, og fejlen kan rettes.

Det er med andre ord utroligt vigtigt, at man som medarbejder er engageret i lønprocessen, forstår sit løngrundlag, og kan overskue sine lønsedler; hvad er ens løn? Hvor meget skal man betale i skat? Hvad får man udbetalt?

Du kan læse mere om fejl i lønadministrationen her, og hvordan du kan undgå dem.

Intuitive og enkle lønsedler

I Intect har vi skabt et lønsystem – og dertilhørende lønsedler – der netop tager højde for en overskuelig opbygning og med fokus på at undgå fejl i lønnen. Vores intuitive lønseddel giver medarbejderen den information, der er allermest relevant, præsenteret på en måde der er til at forstå.

Nedenfor kan du se et eksempel på en overskuelig lønseddel fra Intect.

Eksempel på en lønseddel

I toppen af lønsedlen fremgår de vigtige informationer om både arbejdsgiver og lønmodtager, såvel som lønperiode og dispositionsdato. Derudover er lønsedlen delt op i fire sektioner:

  1. Den øverste sektion (1) giver medarbejderen et overblik over, hvad de får udbetalt, eventuelle tillæg, samt hvor meget der betales til skat og pension.

  2. Vil man gå ned i detaljerne på lønsedlen, kan man under sektionen “Lønspecifikation” (2) følge grundlaget for de enkelte lønposter.

  3. "Saldi" (3) viser saldi både for den aktuelle lønperiode og/eller år til dato indenfor ferieberettiget indkomst, AM-indkomst og -bidrag, ATP, indeholdt A-skat, pension, arbejdstimer mv.

  4. Den sidste sektion (4) giver mulighed for at se feriestatus både for den aktuelle lønperiode og/eller år til dato.

Intects lønsedler

Intects lønsedler kan både tilgås i browseren på computeren og i Intects mobilapp. Lønsedlerne kan vises i dark mode og light mode, og Intect understøtter også engelsksprogede lønsedler til udenlandske medarbejdere.

Hvis der er et begreb på lønsedlen, som man ikke forstår, har Intects lønsedler en særlig funktion. Det kan f.eks. være, at man har glemt betydningen af AM-bidrag. Alt man skal gøre er at åbne lønsedlen og trykke på ordet (i app’en) eller holde musen hen over ordet (på computeren). Så får man hurtigt og nemt en forklaring. Ord, der har forklaringer, er understreget med en stiplet linje.

Denne nyttige feature giver lønadministratoren mulighed for at tilføje korte forklaringer på forskellige ord/lønbegreber, så medarbejderne bedre kan forstå deres lønseddel. Den lønansvarlige kan selv skrive forklaringerne – og så mange de vil – men det er også muligt at benytte nogle standardforklaringer, som stilles til rådighed af Intect. Standardforklaringerne fås på forskellige sprog.

Intects lønsystem har også et udvidet godkendelsesflow, som betydeligt minimerer fejl i lønkørslen. Denne funktion giver lønadministratoren mulighed for at sende lønsedler til godkendelse, inden de bogføres. Det er med til at sikre kvalitet, tryghed, og i sidste ende også gladere medarbejdere.

Se vores priser og hør mere



Relevante artikler:

Danskernes lønsedler vrimler med fejl
Artikel i Ekstra Bladet m. Frants E. Moraitis, CEO i Intect

Nye lønsystemer kan få betydning for dig og din lønseddel
Artikel i BT m. Frants E. Moraitis, CEO i Intect

Intect har lavet den nemme lønseddel
Artikel i Herlev Bladet m. Frants E. Moraitis, CEO i Intect