Sammenligning af lønsystemer: Intect vs. Visma Løn

Visma Løn vs. Intect – Hvilket lønsystem skal du vælge? Opdateret d. 13/2-2020

intect_data_arbejde

Da der er mange lønsystemer på markedet, kan det være svært og uoverskueligt at finde ud af, hvilket system der passer bedst til netop din virksomhed.

I dette indlæg sammenligner vi Intect og Visma Løn (det tidligere Multiløn Erhverv). Sammenligningen tager sit udgangspunkt i det indhold, der kan findes på de enkelte lønsystemers hjemmeside og features, som reelt kan sammenlignes.


Forskelle på Intect og Visma Løn:

Som nævnt vil forskelle og ligheder mellem Intect og Visma Løn udgøre fokus i denne artikel. Ønsker du andre sammenligninger, vil du nederst på siden finde genveje dertil.

Først præsenteres en række highlights fra nærværende sammenligning:

  1. I Intect kan du justere din løsning efter behov med priser fra 0-15 kr. pr. lønseddel. Du kan uden binding ændre din pakkeløsning og til- og fravælge blandt alle funktioner. Ved Visma Løn foregår ændringer ved at kontakte en lønspecialist, der kan fortælle mere om dine muligheder. Visma Løn oplyser ikke priser.
  2. Intect blandt andet kan integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic og Quinyx. Læs mere under “Integrationer”. Visma Løn har blandt andet integrationer til Vismarelaterede produkter som eksempelvis Visma HR, Visma.net og Visma Talent Management, men også til systemer som e-conomic, Dinero og Sproom. Læs mere på Visma Løns hjemmeside.
  3. Intect tilbyder telefonisk support, flere sproglag og en medarbejderapp. Visma Løn tilbyder tillige flere sproglag samt support via telefon, e-mail og chat, men det oplyses ikke, hvorvidt en medarbejder-app er tilgængelig.

Intects lønsystem:

Intects lønsystem bygger på en skabelontankegang, som styrker arbejdsgangen og sikrer en stor tidsbesparelse. Her oprettes medarbejdere på baggrund af skabeloner (ubegrænset mængde af skabeloner), og hvis der ønskes ændringer i overenskomster, lønarter, tidsarter etc. for en bestemt gruppe medarbejdere, så retter du blot i den givne skabelon, der er repræsentativ for den førnævnte gruppe af medarbejdere, og så har det effekt med det samme. 

Med Intects åbne API kan du nemt og hurtigt importere og eksportere data.

Det er også muligt at aktivere medarbejderne i lønprocessen og sende lønsedler til godkendelse, inden lønkørslen bogføres. Medarbejderne godkender lønsedlerne via deres medarbejder-app, hvor de også kan rette stamdata, indhente skattekort m.m.

Realtidsdataen i Intect giver desuden mulighed for at se ændringer med det samme, så du altid ved, hvordan dine handlinger påvirker lønkørslen. 

Du kan skræddersy systemet efter dine behov, til- og fravælge funktioner som det passer dig og gøre det uden binding. Prisen varierer fra 0-15 kr. pr. lønseddel.

Ønsker du et prisestimat på en løsning, der passer til netop jeres virksomhed, kan du anvende Intects prisberegner her.

Intect: Opsummering af Intects funktioner:
  • Skræddersy din egen løsning med priser fra 0-15 kr. pr. lønseddel.
  • Godkendelsesflow til lønkørsler  
  • Flere sproglag til lønsedler og interface
  • Support via chat/mail/telefon 
  • Medarbejder-app til rådighed 
  • Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic og Quinyx. Læs mere under “Integrationer”. 
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 5 kr. pr. lønseddel  
  • Realtidsdata til reducering af fejlmargin

Visma Løn:

Visma Løn tilbyder at gøre det komplekse enkelt via indbyggede automatikker, der reducerer de manuelle arbejdsgange. Med Visma Løn får du de funktioner, du behøver, for at varetage lønadministrationen. Der kan blandt andet nævnes funktioner som datostyret lønbehandling, automatisk afregning af feriepenge for fratrådte medarbejdere, ferieregnskab og fraværsregistrering samt dataimport fra tidsregistrerings- og økonomisystemer.

Visma Løn oplyser ikke, hvilke priser, pakkeløsninger eller tilkøbsmuligheder, de tilbyder. I stedet opfordres interesserede til at booke et uforpligtende møde med en lønspecialist.

Systemet tilbyder fuld integration til Vismarelaterede produkter som eksempelvis Visma HR, Visma.net og Visma Talent Management, men også til systemer som e-conomic, Dinero og Sproom. Læs mere på Visma Løns hjemmeside. Ligeledes oplyses ikke, hvorvidt en medarbejder-app er tilgængelig.

Visma Løn tilbyder support via telefon, e-mail og chat og giver desuden adgang til Visma Løn Community, som er et forum til sparring med andre brugere af systemet.

Systemet giver mulighed for valgfrit sprog på lønsedlerne samt lønsedler sendt til e-Boks som en tillægsydelse.

Visma Løn: Opsummering af Visma Løns funktioner:
  • Priser ikke oplyst på website
  • Ved ændringer kontakteen lønspecialist, der fortæller mere om valgmulighederne 
  • Kan blandt andet integreres med Vismarelaterede produkter som eksempelvis Visma HR, Visma.net og Visma Talent Management, men også til systemer som e-conomic, Dinero og Sproom. Læs mere på Visma Løns hjemmeside.
  • Flere sproglag  
  • Automatisk afregning af feriepenge for fratrådte medarbejdere 
  • Support via telefon, e-mail og chat
  • Adgang til Visma Løn Community  
  • Lønsedler sendt til e-Boks indgår i standardpakken

Sidder du i en international virksomhed?

Intect tilbyder flere sproglag og en integration til Blue Marble Global Payroll’s lønplatformWebGlobe, som gør det nemt at håndtere det internationale aspekt i de lønadministrative processer. Udbetalinger til udenlandske bankkonti via November First kan tilkøbes som ekstramodul med garanti for lave gebyrer og god valutakurs.

Visma Løn tilbyder ligeledes flere sproglag. Priserne fremgår ikke af hjemmesiden, hvor der i stedet opfordres til at kontakte en af deres lønspecialister. Om det er muligt at integrere med Blue Marble fremgår heller ikke, men man kan kontakte dem, hvis man er interesseret i at høre mere om deres integrationsmuligheder.

Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sådan skifter du fra Visma Løn til Intect

Sammenligning af Intect og Epos Løn

Sammenligning af Intect og Lessor

Sammenligning af Intect og Zenegy

Sammenligning af Intect og Salary

Sammenligning af Intect og Pento

Sammenligning af Intect og Danløn

Sammenligning af Intect og Proløn

Sammenligning af Intect og EG Lønservice

Sammenligning af Intect og EkspresLøn

Sammenligning af Intect og LetLøn

Sammenligning af Intect og PC LØN

Du kan også læse vores overordnede artikel, hvor vi sammenligner 11 lønsystemer ved at kigge nærmere på funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m.