Du får bedre indsigt og rapportering i dit lønsystem

Rapportering kan hurtigt blive en kompliceret proces, hvor data fra en række forskellige udtræk manuelt skal sammensættes, før det er muligt at skabe det specifikke overblik, man ønsker. Men sådan er det ikke i Intect. Vi har sat data fri og gjort det nemt for dig at benytte lige præcis den form for rapportering, du ønsker, så du får den indsigt, du fortjener!

For den enkelte løncontroller og -bogholder kan de prædefinerede rapporter nemlig resultere i et efterfølgende, tidskrævende puslespilsarbejde, hvis ønsket til en rapports indhold ikke er at finde i en eksisterende rapport. Derfor har vi gjort det nemt for dig gennem vores rapporteringsværktøj, Intect Insights, selv at definere indholdet i dine rapporter, så de matcher lige netop din virksomheds behov. Dette kan du læse mere om i nedenstående.

Hvis du ikke har behov for at skræddersy dine egne rapporter, eller bare lige vil se, hvilke muligheder du har via standardrapporterne, så har vi selvfølgelig også en masse om disse, som du kan læse mere om via linket her.


Intect Insights: Lønkontrollerens bedste ven

Intect Insights bygger på funktionaliteten i Excel, og vi har på forhånd forbundet Excel direkte med dine data. Den mere tekniske forklaring er, at vi via vores API forbinder Excel direkte med dine data, og derved giver dig helt frie hænder til at definere dine egne rapporter ved at kombinere dine data efter behov. Det har den lavpraktiske betydning, at du har mulighed for at skabe dine egne rapporter på al relevant data, du har i Intect, hurtigt og enkelt i Excel.

Det er uafhængigt om data er bogført eller under behandling.

Du får med andre ord en rapportgenerator med adgang til alt på én gang. Når du har skabt dine egne rapporter, kan du opdatere alt med et enkelt tryk. Med denne enkle adgang til live data får du hurtigt og nemt et overblik i realtid. Via Excels indbyggede standardfunktionalitet kan du afstemme, visualisere og præsentere de sidste nye løndata efter dine individuelle ønsker og krav.

Derfor mener vi, at Intects rapportværktøj ganske enkelt er lønkontrollerens bedste ven!

Det kræver således ikke et komplekst rapportmodul at skræddersy dine helt egne rapporter med de specifikke data, du ønsker. Du slipper for at spilde tid på at lede gennem de mange prædefinerede rapporter, da du nu selv kan specificere rapporterne helt efter egne ønsker – uanset hvor obskure dine rapportbehov måtte være.

Vil du høre mere?


Få det overblik over data, du fortjener

Med muligheden for at designe sine egne rapporter med Intect, giver du din controller eller -lønbogholder de bedste forudsætninger for at arbejde med din virksomheds data. De vil langt hurtigere kunne skabe det overblik, de ønsker, uden at det kræver et større administrativt klippe-klistre-arbejde. Og vigtigst af alt; når du har sat rapporterne op, er din specialdesignede månedsrapporteringen aldrig mere end et par klik væk.

Særligt i virksomheder med et større behov for generel rapportering, eller ved detaljerede krav til ledelsesrapportering, er det essentielt at have fleksibiliteten til at skabe sine egne rapporter.

Mange systemer kæmper med at skabe gennemsigtighed omkring deres rapporter, da de samles i en fælles database, hvorfor der pludselig kan ligge hundredvis af forskellige rapporter, grundet et manglende overblik. Det kan gøre det uoverskueligt for brugerne at finde frem til en specifik rapportskabelon, der imødekommer de gældende behov. Med dine egne skræddersyede skabeloner undgår du at spilde tiden på at skulle lede blandt alverdens rapportskabeloner, eller betale i dyre domme for specialudviklede rapporter hos systemudbyderen.

Skal vi også hjælpe dig?


Optimering som følge af et automatiseret data flow

Når dine data fra Intect synkroniseres i din Excel-skabelon, kan du ved et enkelt klik sikre dig et opdateret overblik, hvilket udgør en effektiv måde at arbejde med din virksomheds data. Automatisering af dine dataudtræk giver dig altså færre touch points, hvilket i sidste ende betyder, at der vil ske færre fejl i din rapportering.

Har du mod på yderligere automatisering kan du med makroer i Excel omdanne dine Excel-rapporter til andre formater, vedhæfte, og til sidst sende dem til interne eller eksterne nøglepersoner i en arbejdsgang. Kun din fantasi sætter grænserne.

Kontakt os i dag!


Masser af muligheder for standardrapportering

I Intect får du selvfølgelig også en masse muligheder for at få indsigt i dit arbejde gennem vores standard-/prædefinerede rapporter.

Vi tilbyder en stor del rapporter, som alle kan tilgås i PDF, HTML, XLSX og CSV:

  • Bogføringsfil
  • Lønseddelstotaler med alle transaktioner og detaljer
  • Alle lønsedler som samlet fil
  • Fejl, advarsler og opmærksomhedspunkter på lønkørsel
  • E-indkomst indberetning
  • E-indkomst for valgfri periode
  • Betalingsoversigt
  • Lønartstotaler til f.eks. afstemning i forhold til skæve regnskabsår eller udviklingsanalyse.
  • Løndetaljer for periode, hvor man kan trække alle data ud for valgte lønarter ud fra ønskede datointerval f.eks. til efterregulering med tilbagevirkende kraft eller controlling.
  • Medarbejder / lønartsmatrix som giver fuldt overblik over hele lønkørslen i et ark
  • Lønkørselssammenligning som sammenligner to lønkørsler
  • Saldi på selskabsniveau
  • Medarbejdersaldi
  • Saldohistorik – Et kontoudtog, som viser bevægelser over en ønsket angivet periode på en lønart
  • Feriesaldi
  • Saldi for fritvalgsordning og søgnehelligdage
  • Medarbejderstamdata
  • Logfil af væsentlige forhold
  • Alle saldi

Skal vi også hjælpe dig?

Ønsker du at høre mere om, hvordan du via Intect kan få optimeret dine rapporter og processerne bag? Kontakt os i dag, og så tager vi en uforpligtende samtale omkring dette.


Udfyld formularen nedenfor og vi vil kontakte dig snarest