Databehandleraftale

Som kunde hos Intect kan du have fuld tillid til, at dine data behandles fortroligt og ansvarligt. Vores databehandleraftale beskriver, hvordan vi håndterer personoplysninger på vegne af vores kunder og sikrer, at al databehandling sker i overensstemmelse med gældende lovgivning – herunder GDPR. Nedenfor kan du læse mere og downloade vores standard databehandleraftale.

Databehandleraftale (2025)

 

Den seneste opdatering af vores Databehandleraftale blev foretaget den 01-08-2025.

Vi anbefaler, at du læser aftalen for at forstå, hvordan dine data behandles.

Den version af Databehandleraftalen, der til enhver tid er gældende, er den nyeste version, som til enhver tid kan tilgås her, eller den senest underskrevet version. 

 

Hvad er en databehandleraftale?
En Databehandleraftale (DPA) er en juridisk bindende aftale mellem en dataansvarlig og en databehandler. Formålet er at sikre, at persondata behandles i overensstemmelse med GDPR og andre relevante lovgivninger.

 

Hvorfor har vi en databehandleraftale?
Som SaaS-leverandør fungerer vi som databehandler for vores kunder, der er dataansvarlige for deres medarbejderes og brugeres persondata. Vores Databehandleraftale sikrer, at vi behandler data på en sikker og lovmæssig korrekt måde i overensstemmelse med vores kunders instruktioner.

 

Indholdet i vores databehandleraftale
Vores databehandleraftale dækker følgende områder:

  • Formål og omfang: Aftalen beskriver, hvilke data vi behandler, og til hvilket formål.

  • Sikkerhedsforanstaltninger: Vi beskriver de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, vi har implementeret for at beskytte data.

  • Videregivelse og underdatabehandlere: Vi angiver, om og hvordan data kan videregives til tredjepart (f.eks. underdatabehandlere).

  • Sletning og tilbagelevering af data: Hvordan vi håndterer data ved opsigelse af samarbejdet.

  • Rettigheder og forpligtelser: Både vi som databehandler og vores kunder som dataansvarlige har rettigheder og forpligtelser.

 

Hvordan accepterer jeg databehandleraftalen?
Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores standard Databehandleraftale.

Hvis din organisation har særlige krav, kan vi drøfte tilpasninger inden for de lovgivningsmæssige rammer. 

Intect opfordrer dig til at gennemgå aftalen regelmæssigt for at være opdateret på eventuelle ændringer.

 

Hvordan dowloader jeg?

Scroll ned, nederst i denne artikel.

 

Kontakt:

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet på support@intect.io

Ændringslog: 

Dato: Ændring
01-08-2025
  • Parterne og underskrift er rykket frem i dokumentet
  • Nummerering er opdateret
  • 4.3 indsat bestemmelse om indgået aftale
  • 6.4 Databehandleren må opbevare oplysninger til formål om nyhedsbrev
  • 6.7-6.10 Ulovlige instrukser
  • Afsnit 9 mindre ændringer. (Anvendelse af underdatabehandlere)
  • 11.3 indsat bestemmelse, databehandleren kan kræve vederlag hvis der er tale om bistand efter 11.2, c, d, e.
  • Afsnit 13 mindre ændringer (Sletning og returnering af oplysninger)
  • 15.2 erstatningsbegrænsning
  • Bilag ABC opdateret i sin helhed
25-04-2025
  • 6.2: (Anvendelse af underdatabehandlere)
    Ændret fra at vi (altid) skal have skriftlig godkendelse til valg af underdatabehandlere. 
    Ændret til: at Intect har generel godkendelse til brug af underdatabehandlere. 
  • 10.1 og 10.2 (Sletning og returnering af oplysninger)
    Ændret fra at vi sletter data når kunden opsiger Aftalen. 
    Ændret til at vi sletter data når kunden afgiver (skriftlig) instuks herom. 
  • Bilag C 
    Ændret fra at vi sletter data når Aftalen ophører. 
    Ændret til at vi sletter data når kunden afgiver (skriftlig) instuks herom.
14-02-2025 Publisering af den nye Databehandleraftale der tager udgangspunkt i Datatilsynets standard kontrakt.

 

 

Gl
Grønland
Se
Sverige
No
Norge