Sammenligning af lønsystemer: Intect og Salary

Sammenligning Lønsystemer 2

Overvejer du at skifte lønsystem, eller skal du snart køre din første løn for nyansatte medarbejdere? Hvis du er i tvivl om, hvilket lønsystem der passer bedst til din virksomhed, giver dette blogindlæg en objektiv sammenligning af Intect og Salary.

Sammenligningen er baseret på information fra de to lønsystemers hjemmesider og fokuserer på sammenlignelige funktioner, priser, pakker og integrationer.

Vil du læse vores andre sammenligninger?

Hvis du kunne tænke dig at læse flere sammenligninger mellem Intect og andre lønsystemer, herunder blandt andet Danløn, Zenegy og LessorLøn, så kan du følge linket nedenfor. 

Læs vores andre sammenligninger

Forskelle på Intect og Salary

Forud for den detaljerede redegørelse - og som en opsummering på sammenligningen - præsenteres her nogle highlights:

  1. Salary har 3 pakkeløsninger: Basic til 21 kr. pr. lønseddel, Premium til 39 kr. pr. lønseddel samt en gratis version til virksomheder med 1-3 medarbejdere. 
    Intect tilbyder ligeledes 3 pakkeløsninger: Professional til 18 kr. pr. lønseddel, Premium til 22 kr. pr. lønseddel og Enterprise til en individuel pris baseret på medarbejderantal. Bemærk, at Professional-pakken udgår pr. 1. juli 2025.

  2. Både Intect og Salary stiller en gratis medarbejderapp til rådighed samt support via mail, chat og telefon afhængigt af pakkeløsningen.

  3. Salary kan blandt andet integreres med Billy, Multi Regnskab, Business Central, Planday, e-conomic, Uniconta, Tamigo og Dinero.
    Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx, Emply og SmartTID. 

Salary

Salary fokuserer på brugervenlighed og gør det nemt at køre løn uden dybdegående økonomisk viden. Systemet er designet til at minimere fejl og effektivisere lønhåndteringen. 

Salary tilbyder en gratis version til virksomheder med 1-3 medarbejdere, der inkluderer basisfunktioner som lønsedler via e-mail, kørselsgodtgørelse, skatteberegning, ATP og pension for både fuldtids- og timelønnede.

For mere avancerede behov kan du opgradere til Basic- eller Premium-pakken. Basic tilføjer automatisk lønkørsel, NemKonto-udbetaling og udvidede integrationer, mens Premium inkluderer yderligere funktioner som e-Boks-integration samt afdelingslederadgang og godkendelse. 

Basic-pakken koster 21 kr. pr. lønseddel, mens Premium-pakken koster 39 kr. pr. lønseddel.  

Salary - Opsummering af funktioner

  • Gratis for virksomheder med op til 3 medarbejdere.  
  • Vælg mellem en gratis version, Basic og premium-pakkeløsningen til henholdsvis 21 kr. og 39 kr. pr. lønseddel. 
  • Gratis medarbejderapp til rådighed. 
  • ATP, pension og skatteberegning.
  • Automatisk lønkørsel.
  • Mulighed for NemKonto-udbetaling. 
  • Kan blandt andet integreres med Billy, Dinero, Business Central, Planday, e-conomic, Uniconta, Dynaccount og Xerox. 
  • Lønsedler til eBoks indgår i Premiumpakken.

Intect lønsystem

Intect er designet med fokus på skalerbarhed. Systemet er bygget til at håndtere komplekse lønprocesser effektivt og understøtter skandinaviske lønforhold, herunder overenskomster og lovkrav i Danmark, Sverige, Norge og Grønland. 

Intect tilbyder realtidsdata, som giver øjeblikkelig indsigt i lønkørsler og reducerer risikoen for fejl. Du kan se, hvordan ændringer påvirker både den samlede lønkørsel og individuelle lønsedler. Systemet gør det også muligt at generere detaljerede rapporter, der understøtter datadrevne beslutninger. 

Med Intects skabelonbaserede opsætning kan du oprette og tilpasse medarbejdergrupper via fleksible skabeloner. Ændringer i en skabelon opdateres automatisk for alle tilknyttede medarbejdere.

Lønadministratorer kan desuden indtaste løndata på alle medarbejdere på ét sted med lønkladden, og med godkendelsesflowet kan medarbejderne tilgå et kladdeformat af deres lønseddel, inden lønnen køres.

Medarbejdere kan via den gratis app tilgå lønsedler, registrere tid og opdatere stamdata. Eventuelle fejl kan rettes med Intects autokorrektionsfunktion.

Intect - Opsummering af funktioner

  • Skandinavisk platform til virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Grønland. 
  • Tre pakkeløsninger: Professional, Premium og Enterprise.  
  • Gratis medarbejderapp til lønsedler, tidsregistrering og stamdata. 
  • Datostyring.  
  • Godkendelsesflow til lønkørsler.  
  • Support via chat, mail og telefon.
  • Realtidsdata. 
  • Lønkladde til at indtaste løndata på samtlige medarbejdere ét sted. 
  • Faste løntrin kan administreres på skabelonniveau.  
  • Kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx, Emply og SmartTID.
  • Lønsedler til e-Boks for 3 kr. pr. lønseddel.
Gl
Grønland
Se
Sverige
No
Norge