Det kan være svært at finde det helt rette lønsystem, da der er en masse elementer, der skal tages højde for, hvilket som oftest gør det til lidt af en tidskrævende proces.
I dette indlæg vil vi derfor hjælpe vi dig lidt på vej ved at sammenligne Intect med PC Løn. Sammenligningen fokuserer på de forskellige funktioner, som lønsystemerne tilbyder, og tager desuden udgangspunkt i relevante features, der rent faktisk kan sammenlignes.
Sammenligningen tager afsæt i de informationer, der fremgår på lønsystemernes hjemmesider.
Vil du læse vores andre sammenligninger?
Der findes mange lønsystemer på det danske marked. Hvis du er interesseret i at blive klogere på, hvad de hver især kan tilbyde, har vi lavet en række sammenligninger af Intect og andre lønsystemer. Læs mere via linket.
Forskelle på Intect og PC Løn
Vi vil i dette indlæg sætte fokus på de forskelle og ligheder, der er mellem Intect og PC Løn. Indledningsvist præsenterer vi dog en opsummering af de væsentligste highlights fra indlægget:
- PC Løn tilbyder et lønsystem til 4.500 kr. Pris pr. lønseddel fremgår ikke på hjemmesiden.
Intect tilbyder et skalerbart lønsystem til at køre løn i hele Skandinavien. Du kan vælge mellem tre pakkeløsninger: Intect Professional til 18 kr. pr. lønseddel, Intect Premium til 22 kr. pr. lønseddel og Intect Enterprise til en individuel pris afhængig af antal medarbejdere. Bemærk, at Professional-pakken udgår pr. 1. juli 2025. - PC Løn tilbyder eksport af lønbehandling til de fleste økonomisystemer. Det specificeres ikke, hvilke økonomisystemer det drejer sig om.
Intect kan integreres med en række systemer via et åbent API, herunder systemer som Business Central, e-conomic, SameSystem og HR-ON. - Både Intect og PC Løn tilbyder telefonisk support. PC Løn tilbyder herudover fremsendelse af medarbejderes lønsedler via mail, mens Intect tilbyder en medarbejderapp, hvor medarbejdere kan tilgå deres lønsedler.
PC Løn
PC Løn tilbyder et enkelt lønsystem, der gør det nemt at beregne og udskrive lønsedler. Systemet kan håndtere flere pensionsordninger samtidig, og der tilbydes desuden valgfrihed mellem feriekort og -konto.
Systemet håndterer alle gældende regler indenfor skat, pension og feriepenge, og du kan eksportere din lønbehandling til de fleste økonomisystemer. Desuden får du indberetning til DS/DA, afstemningsmuligheder på valgfrie perioder til skat og økonomisystemet og lønsedler kan fremsendes via e-mail til medarbejderne. Hvis du ønsker at genudskrive lønsedler, er dette også muligt.
I PC Løn kan du have flere klientregnskaber på samme tid, og du får mulighed for telefonisk support. Systemet kan købes til 4.500 kr.
PC Løn - Opsummering af funktioner
- PC Løn tilbyder et enkelt lønsystem til 4.500 kr.
- Håndtering af flere pensionsordninger og valgfrihed mellem feriekort og -konto.
- Indberetning til DS/DA.
- Lønseddel kan fremsendes til medarbejdere via e-mail.
- Mulighed for flere klient-regnskaber.
- Nem og hurtig betaling af løn gennem PBS.
- Mulighed for indtastning af dagsedler.
- Eksport af lønbehandling til de fleste økonomisystemer.
- Mulighed for telefonisk support.
Intect lønsystem
Intect er et skandinavisk lønsystem, der tilbyder lønadministration i Danmark, Sverige, Norge og Grønland på én samlet platform. Lønsystemet er fleksibelt og skalerbart.
Intect tilbydes i tre pakker: Professional til 18 kr. pr. lønseddel, Premium til 22 kr. pr. lønseddel og Enterprise, hvor prisen fastsættes individuelt afhængigt af virksomhedens medarbejderantal. Bemærk, at Professional-pakken udgår pr. 1. juli 2025.
Lønsystemet indeholder funktioner som realtidsdata, medarbejderskabeloner til håndtering af medarbejdergrupper med samme overenskomst, løntrin, lønkladden og et godkendelsesflow til at kvalitetssikre lønsedler, inden lønnen køres.
Via et åbent API er det muligt at integrere Intect med andre systemer, herunder økonomi- og HR-systemer samt platforme til tids- og fraværsregistrering såvel som vagtplanlægning. Medarbejdere kan benytte sig af den gratis medarbejderapp til at registrere tid, ændre stamdata og se deres lønsedler.
Intect - Opsummering af funktioner
- Intect er et skandinavisk lønsystem.
- Der tilbydes tre pakkeløsninger med priser fra 18 kr.
- Åbent API med mulighed for integrationer til andre systemer.
- Medarbejderskabeloner til at håndtere medarbejdergrupper med samme overenskomst.
- Ændringer kan ses i realtid.
- Al løndata kan indtastes i ét skærmbillede med lønkladden.
- Godkendelsesflow til at kvalitetssikre lønkørsler.
- Mulighed for support via telefon, chat og mail.
- Gratis medarbejderapp.
Sammenligninger af andre lønsystemer
Er du interesseret i at læse vores sammenligninger af Intect og andre lønsystemer, anbefaler vi at læse videre her:
Sammenligning af Intect og Zenegy
Sammenligning af Intect og Salary
Sammenligning af Intect og Danløn
Sammenligning af Intect og LessorLøn
Sammenligning af Intect og Epos Løn
Sammenligning af Intect og Visma Løn
Sammenligning af Intect og Dataløn Branche
Sammenligning af Intect og EG Lønservice
Sammenligning af Intect og EkspresLøn
Sammenligning af Intect og LetLøn
Vi har derudover skrevet en artikel, hvor vi sammenligner de 15 lønsystemer på det danske marked. I denne artikel tages der på samme måde afsæt i funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m.