Intect er opdateret med en stor forbedring for både medarbejdere og administratorer
Vi har optimeret siden for medarbejder-login ved at erstatte det med et separat modul, som hedder “Selvbetjening”. I Selvbetjeningsmodulet har vi nu samlet de vigtigste elementer fra medarbejder-login.
Selvbetjening er din personlige side, hvor du kan hente dine lønsedler, redigere stamdata, se ansættelse og registrere timer. Modulet er opdelt mere intuitivt og viser kun de data, som er relevante for medarbejderen.
Som administrator er “Selvbetjening” også din personlige side, og modulet ligger ved siden af modulerne Medarbejder og Virksomhed i Intect.
Som administrator kan du nu adskille dine egne personlige informationer og lønsedler fra lønbehandling og bogføring for medarbejderne i virksomheden.
Selvbetjening er alt, hvad du skal bruge som medarbejder
Alle medarbejdere har adgang til selvbetjeningsmodulet, og det er nu nemmere end nogensinde før at overskue netop de informationer, der er relevante for én selv.
Selvbetjeningsmodulet er opdelt i tre faner:
- Lønsedler
Her kan man hente sine egne lønsedler, se sin løn og hvad man får udbetalt, samt hvornår lønnen er til rådighed. - Mine data
Her kan man se og redigere sine kontaktinformationer og bankkonto. Herudover kan man se sine ansættelsesdata med afdeling tilknyttet, ansættelsesdato og løncyklus, samt skattekort i anvendelse. - Timer
Her kan man som før registrere arbejdstimer og fravær.
Nyheden til dig, der skal indberette til Danmarks Statistik
Opdateringen bringer også et fantastisk praktisk tiltag, hvis du, som så mange andre virksomheder, skal indberette statistik.