Så glæd dig til at dykke ned i et nyhedsbrev, der giver dig både overblik og inspiration:
- Sådan håndterer du ubrugte feriedage
- Reglerne for julegaver til medarbejdere
- Hvorfor løn ikke længere må være en hemmelighed
- Invitation til webinar om tab af erhvervsevne
- Nye muligheder i vores seneste systemopdatering
- Og sidst men ikke mindst: vi ringer (måske) til dig 📞
🌿 Ubrugte feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond
Ferieloven bygger på et simpelt princip: ferie skal holdes, ikke spares. Hvis en medarbejder ikke har fået afviklet sin ferie inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, kan pengene hverken udbetales til medarbejdere eller beholdes af arbejdsgivere.
Ubrugte feriedage skal derfor overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond , hvis de ikke er afholdt eller overført via aftale inden fristen, som typisk er d. 31. december i ferieafholdelsesperioden. Bemærk, at dette kun gælder ferie efter ferielovens regler (de 25 lovbestemte dage). Feriefridage er ikke omfattet.
👉 Også hvis alle medarbejdere har afholdt deres fulde ferie, skal der indberettes – i så fald med 0 kr.
👉 Overenskomster kan indeholde regler om afregning til en privat feriefond. Hvis det er tilfældet, skal der stadig indberettes 0 kr. til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Sådan gør du i Intect:
Du kan reservere feriedage i systemet, så de fjernes fra lønsedlen og dermed går tabt for medarbejderen. Værdien fremgår stadig i rapporten Feriesaldi, blot som reserverede dage.
Se vores vejledning: Reservér ubrugte feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond .
🎁 Hvor meget må en virksomhed give i julegave?
Julen nærmer sig, og mange virksomheder ønsker at sige tak for indsatsen med en gave til deres medarbejdere. Men hvor går grænsen for, hvad der er skattefrit?
- I 2025 er bagatelgrænsen fastsat til 1.400 kr. pr. medarbejder.
- Det gælder fysiske gaver eller andre personalegoder – men ikke kontanter eller gavekort, der sidestilles med kontanter.
- Overskrides grænsen, bliver hele gavens værdi skattepligtig.
Der er dog en særlig regel: Jule- eller nytårsgaver i form af tingsgaver med en værdi på op til 1.000 kr. inkl. moms er altid skattefri – uanset om bagatelgrænsen på 1.400 kr. samlet sæt overskrides.
👉 Husk også, at virksomheden kan fradrage udgifter til medarbejdergaver som en driftsomkostning.
👉 For de nyeste detaljer, tjek altid Skats egne regler.
Kort sagt: Du kan glæde dine medarbejdere med en julegave – bare hold dig inden for reglerne, så slipper både du og de ansatte for ubehagelige overraskelser. 🎄
💶 Løn skal ikke være en hemmelighed – EU's løndirektiv
EU's løndirektiv handler om én ting: Gennemsigtighed. Medarbejdere skal kunne gennemskue, hvad de og deres kollegaer tjener, så uretfærdige forskelle kan opdages og rettes.
Hvad betyder det konkret?
- Åbenhed om løn – arbejdsgivere kan ikke længere forbyde ansatte at tale om deres løn.
- Jobopslag skal indeholde løn – virksomheder skal angive niveau eller interval i opslag.
- Indsigt i løn – medarbejdere kan kræve oplysninger om, hvad andre i samme type job tjener.
- Rapportering af lønforskelle – større virksomheder (fra 100 ansatte og opefter) skal udarbejde rapporter om kønsbaserede lønforskelle.
- Bevisbyrden vendes – opdages der uretfærdig forskel, er det virksomhed, der skal bevise, at der er en saglig grund.
Konsekvenser for virksomheder:
- Krav om tydelig lønstruktur.
- Øget administration – rapporter og dokumentation.
- Mindre plads til "vi plejer bare"-argumenter.
Kort sagt: Løn skal være åben, fair og til at forstå.
👉 Vil du vide mere? Se eller se i vores webinar: Bliv klar til EU's løndirektiv
🎓 Webinar: Tab af erhvervsevne
Onsdag d. 8. oktober kl. 10-11 inviterer vi endnu en gang til spændende webinar – denne gang i samarbejde med Söderberg & Partners.
Emnet er tab af erhvervsevne, et vigtigt men ofte overset område, som kan have store konsekvenser for både medarbejder og virksomhed.
Bliv klogere på:
- Hvad betyder tab af erhvervsevne egentlig?
- Hvad skal virksomheder være særligt opmærksomme på?
- Hvordan sikrer du bedst både virksomhed og medarbejdere?
👉 Tilmeld dig gratis her – vi glæder os til at se dig!
🚀 Release v18 – Seneste systemopdatering
I september lancerede vi Release v18, som bragte flere forbedringer til Intect.
Her er nogle højdepunkter:
- Hent skattekort på alle medarbejdere direkte under Indstillinger > Virksomhed > Generelt.
- Opdatering af beregning af feriedagsværdi.
- Forbedret medarbejderoversigt – nu med nyt filter.
- Forskudsferie for funktionærlignende medarbejdere.
- Understøttelse af negative feriefritimer.
- Afgrænsning af tidsregistreringstyper er nu funktionel igen.
- Advarsel ved manglende kontonummer til ferietillæg – så du undgår fejl i bogføringen.
👉 Den næste release er i weekenden d. 4.-5. oktober (v.19) se med her, når vi på mandag lancerer de nye releasenotes.
📞 Vi ringer (måske) til dig
Vi elsker at have en tæt dialog med vores kunder. Derfor er vi gået i gang med at ringe ud – helt uformelt – for at høre:
- Hvordan går det hos jer?
- Er der spørgsmål eller ønsker til systemet?
- Har I lyst til en gennemgang af de seneste opdateringer?
- Eller brug for konsulentassistance, fx til oplæring af nye medarbejdere?
Vi tilbyder op til 30 minutter gratis sparring – og ellers ringer vi bare for at sige hej og høre, hvordan I har det. Ingen skjulte dagsordener, kun god service og en hyggelig snak. 😊
Det var alt fra os i denne omgang 🍂
Vi ønsker dig en dejlig oktober med plads til både arbejde, hygge og måske en kop varm kakao på en regnvejrsdag. Til jer, der holder efterårsferie, håber vi, at den bliver fuld af gode oplevelser og tiltrængt afslapning.😊
Husk, at vi altid er klar (også i uge 42) hvis du har spørgsmål, brug for sparring eller bare vil vende en idé - for det er i dialogen, vi sammen bliver endnu bedre.
De bedste hilsner
– os alle hos Intect