Nyhedsbrev maj 2026

Maj er endelig ankommet, og med denne skønne forårsmåned følger ikke blot længere og lysere dage, men også en række væsentlige opdateringer og nye muligheder inden for Intect.

intect_nyhedsbrev_læser_i_græsset

Klar til maj-lønnen? Vi hjælper dig videre🚀

I dette nyhedsbrev har vi nøje samlet og præsenteret de mest centrale informationer og nyheder, som du bør være opmærksom på lige nu. Det er vores mål at holde dig opdateret, så du kan få mest muligt ud af de nye funktioner og forbedringer, der løbende bliver tilføjet. God læselyst!

🤓 Webinar Wednesday - Fra onboarding til drift

Som sædvanligt afholder vi et webinar den 13. maj 2026 fra klokken 10 til 11.

I løbet af dette webinar vil vi grundigt gennemgå hele processen, der spænder fra onboarding til den daglige drift. Vi vil tage dig med på en dybdegående rejse gennem implementeringen, hvor vi forklarer de vigtigste trin og overvejelser for at sikre en effektiv opstart.

Derudover vil vi fokusere på den support og støtte, som du kan forvente at modtage gennem hele forløbet – lige fra den indledende onboarding fase, hvor vi hjælper dig godt i gang, til den første lønkørsel, som ofte kan være en kritisk milepæl. Vi vil også berøre, hvordan vi sikrer løbende vedligeholdelse, så systemet altid fungerer optimalt, og du kan få mest muligt ud af løsningen i din daglige drift.

Lyder det som noget for dig, så kan du tilmelde dig webinaret her.

🙏 Udbetaling af bededagstillæg

I maj udbetales den samlede opsparing til bededagstillægget, medmindre virksomheden vælger løbende udbetaling. Tillægget kompenserer for den ekstra arbejdsdag efter afskaffelsen af St. Bededag som helligdag.

Intect beregner automatisk 0,45% af den fastpåregnelige løn hver måned, hvis det er tilmeldt under 'Ferie' på medarbejderens ansættelse. I maj og august udbetales den samlede opsparing automatisk.

Tjek altid, om det beregnede beløb er korrekt. For korrektioner kan du læse vejledningen 'Regulering af bededagstillæg'.

Læs mere om reglerne i vejledningen 'Bededagstillæg'. Manualer til manuel udbetaling og bogføring findes under 'Udbetaling af bededagstillæg' og 'Bogføring af bededagstillæg'.

💰 Udbetaling af ferietillæg

Maj måned er også måneden hvor ferietillægget skal udbetales. Intect udbetaler automatisk ferietillægget i maj og august, og man skal som lønbogholder dermed ikke selv huske på at få det udbetalt. Intect beregner hver måned 1% ferietillæg af den ferieberettigede løn for perioden, og hensætter det til fremtidig udbetaling (hvis der skal beregnes mere end 1%, kan det sættes op på medarbejderens ferieordning under 'Ansættelse').

Selvom systemet automatisk udbetaler ferietillægget, vil vi altid anbefale, at du tjekker efter, om du er enig i det beløb, som systemet har beregnet. Har du brug for at få korrigeret det beløb, der udbetales, fremgår det i vejledningen 'Sådan laver du en saldokorrektion på ferietillægget'.

Hvis du vil vide mere om, hvad ferietillægget er, og hvorfor Ferieloven foreskriver, at det skal udbetales til medarbejdere, der har ferie med løn, så står det beskrevet i vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?'.

📒 Konjunkturstatistik 2. kvartal 2026

Fristen for indberetningen af konjunkturstatistik (=kvartalsstatistik) for 2. kvartal er den 3. juni 2026. Hvis du har opsat statistik i Intect indsendes kvartalsstatistikken den 3. juni. Du kan logge på Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside (afhængigt af hvilken statistikudbyder der er valgt i Intect) og se indberetningen fra den 4. juni.

Hvis du er i tvivl om I er sat op til indberetning af statistik, så læs mere om hvordan du sætter det op i vejledningen 'Opsætning og indberetning af lønstatistik'.

Er du nysgerrig på, hvad der bliver indberettet til statistik, kan du læse vejledning 'Indberetning af lønstatistik'.

Modtager du et brev fra Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening med oplysninger om, at der er fejl i statistikken, kan du med fordel læse vejledning 'Der er fejl i statistikindberetningen - hvad gør jeg?'.

Har du brug for at genindsende statistikken, kan du nemt trække en statistikfil i Intect under Rapporter - Statistik. Her vælger du, hvilken periode, du ønsker at lave dit udtræk for. Se mere i vejledningen 'Udtræk af statistikfil'.

🧐 Beskyt din virksomhed mod lønsvindel

DI har for nylig udgivet en artikel om en ny bølge af kontaktbedrageri, som rammer danske virksomheder. Du kan læse hele artiklen her.

Svindlere udgiver sig i stigende grad for at være medarbejdere og forsøger at få virksomheder til at ændre bankoplysninger før en lønkørsel. Hvis ændringen gennemføres uden kontrol, kan lønnen ende hos svindleren. Angrebet handler ikke om avanceret hacking, men om at udnytte tillid og travle arbejdsgange.

Med klare procedurer og ekstra kontrol kan virksomheder reducere risikoen markant! I Intect har vi en indbygget kontrol i form af, at alle ændringer af medarbejderbankkonto per automatik sender en mail til medarbejderen om, at der er foretaget ændring af bankkontoen. En yderligere foranstaltning kan være at aktivere NemKonto.

🤖 Har du mødt supportens nye 'kollega'?

Vi nævnte det også i april-nyhedsbrevet, men det tåler at blive gentaget! I april fik vi en ny 'kollega' i supporten – vores chatbot.

Den har allerede hjulpet flere kunder via chatten. Tak til jer, der har taget godt imod den! Chatbotten er stadig under oplæring, så hvis den ikke kan svare på dit spørgsmål, kan du altid bede om at tale med en af os.

Gl
Grønland
Se
Sverige
No
Norge