Se herunder hvilke emner, vi har skrevet lidt om i denne måned:
- Så er det tid til at udbetale ferietillæg
- Udbetaling af ferietillæg ved fratrædelse
- Opret brugerdefinerede saldi
- Automatisk beskatning af fri bil
- Tips til lønsystemet
- Logbuy
Så er det tid til at udbetale ferietillæg!
Maj måned bringer ikke kun godt vejr og smukke blomster, men også glædelige nyheder for mange medarbejdere, da ferietillægget endelig bliver udbetalt. Efter at have arbejdet hårdt hele året fortjener alle en velfortjent pause og muligheden for at tage på ferie eller slappe af derhjemme.
I Intect udbetales ferietillægget automatisk i maj og august, og man skal som lønbogholder dermed ikke selv huske på at få det udbetalt. Intect beregner hver måned 1% ferietillæg af den ferieberettigede løn for perioden, og hensætter det til fremtidig udbetaling (hvis der skal beregnes mere end 1%, kan det sættes op på medarbejderens ferieordning under 'Ansættelse').
Selvom systemet automatisk udbetaler ferietillægget, vil vi altid anbefale, at du tjekker efter, om du er enig i det beløb, som systemet har beregnet. Har du brug for at få korrigeret det beløb, der udbetales, kan du med fordel læse vejledningen 'Sådan laver du en saldokorrektion på ferietillægget'.
Hvis du vil vide mere om, hvad ferietillægget er, og hvorfor Ferieloven foreskriver, at det skal udbetales til medarbejdere, der har ferie med løn, så står det beskrevet i vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?'.
Udbetaling af ferietillæg når medarbejderen fratræder
Alle medarbejdere der er ansat med ferie med løn har krav på et ferietillæg på minimum 1% af den ferieberettigede løn. Som beskrevet ovenfor sørger Intect automatisk for at udbetale ferietillægget to gange årligt - i maj og august.
Når en medarbejder, der har været ansat med ferie med løn og dermed også mindst 1% i ferietillæg, fratræder, afregner systemet automatisk 12,5% feriegodtgørelse til Feriekonto (medmindre virksomheden holder feriepengene i huset). Derudover udbetaler systemet automatisk ferietillæg for de feriedage, som medarbejderen har afholdt. Medarbejderen har krav på at få ferietillæg af sine afholdte feriedage, hvorfor der er lagt en automatik i systemet, så du ikke selv skal huske at få ferietillægget udbetalt ved fratrædelse.
Hvis du gerne vil læse mere om, hvorfor man skal have et ferietillæg, så har vi beskrevet det i vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?'. Og hvis du er nysgerrig på et regne-eksempel på en medarbejder der fratræder, hvor Intect automatisk indsætter en udbetaling af ferietillægget, så kan du finde det i vejledningen 'Udbetaling af ferietillæg ved fratrædelse'.
Opret brugerdefinerede saldi
I april måneds release introducerede vi et nyt modul i Intect - 'Saldi-modulet'. Modulet finder du under Virksomhed - Opsætning - Saldi. Dette er et modul, som vi løbende vil udvikle på, og der kommer flere muligheder med Saldi-modulet i fremtiden. Vi har udviklet modulet med henblik på, at det skal være muligt at oprette brugerdefinerede saldi, sådan at man ikke er begrænset af de saldi, som systemet tilbyder som standard.
Som en start kan du nu oprette en saldo, der har samme adfærd, som Intects standard overtidssaldo. Det betyder, at du kan oprette en saldo, som kan optjene og afholde enheder. Hvis du har mod på at afprøve denne nye funktion, kan du læse mere i vejledningen 'Opret brugerdefinerede Saldi'.
Automatisk beskatning af fri bil
I vores release i april introducerede vi også en ny funktion for beskatning af fri bil. Det betyder, at du ikke længere behøver at beregne beskatningsværdien af fri bil manuelt, men at systemet kan gøre det for dig. Når du har udfyldt de obligatoriske felter, vil den beregnede månedlige beskatningsværdi af bilen fremgå på medarbejderens lønseddel. Beskatningsværdien vil desuden automatisk blive justeret i takt med bilens alder og værdi.
Hvis du vil læse mere om den nye funktion, kan du med fordel læse vejledningen 'Automatisk beskatning af fri bil'.
Tips til lønsystemet
Medarbejderfordele
I Intect har du mulighed for at tilvælge ekstramodulet 'Medarbejderfordele', som vil give dine medarbejdere adgang til attraktive tilbud, rabatter og fordele via Logbuy.
En af de største fordele ved LogBuy er den lange række af tilbud og rabatter, som er tilgængelige på platformen. LogBuy samarbejder med hundredvis af forskellige mærker og butikker for at give brugerne adgang til eksklusive rabatter og tilbud på alt fra dagligvarer og tøj til rejser og oplevelser. Dette betyder, at brugerne kan spare penge på mange af de ting, de allerede køber.
Så hvis du endnu ikke har prøvet LogBuy, kan det være værd at overveje. I vejledningen 'Medarbejderfordele' beskriver vi, hvordan du tilmelder virksomheden til Logbuy.