Nyhedsbrev juli 2023

Sommeren er endelig over os, og det betyder solrige dage, afslapning på stranden og en velfortjent pause fra hverdagens travlhed. Mens vi nyder de lyse og varme dage, er det vigtigt at huske på, at selvom ferien er i gang, skal lønnen stadig klares. Vi har derfor sammensat dette nyhedsbrev for at hjælpe dig med at finde en balance mellem sommerens fornøjelser og de vigtige arbejdsopgaver.

intect_nyhedsbrev_rejser_ferie

Registrér ferie

Det er ferietid og dermed tid til at få registreret ferie i lønsystemet. For de af jer, der benytter Intects medarbejder-app, kan medarbejderne selv lave deres ferieregistrering. Derefter skal den blot godkendes i Intect af den lønansvarlige, og så kommer den med på den næste løn.

I Intect har vi en række lønarter, der relaterer sig til ferie, og lønarterne har hver sin berettigelse. I vejledningen 'Sådan registrerer du ferie i Intect' beskriver vi, hvordan du sikrer, at du bruger de rigtige lønarter afhængigt af medarbejdertypen.

Oprunding af feriedage i august

Intect er sat op til at tildele 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse. På ét år giver det 24,96 feriedage (12*2,08). Ferieloven siger, at man optjener 25 hele feriedage på et ferieår, og derfor laver Intect automatisk en oprunding på 0,04 dage i august måned på de medarbejdere, der har været ansat hele ferieåret. Medarbejderne vil dermed optjene 2,12 feriedage i august, såfremt de har været ansat hele ferieåret.

Se mere i vejledningen 'Afrunding af feriedage'. Hvis du har brug for at lave en korrektion af de optjente feriedage, kan du med fordel se vejledningen 'Ret optjente feriedage', som beskriver hvordan du manuelt retter feriedage på en medarbejder.

Forskudsferie

Ifølge den nye ferielov, som trådte i kraft i september 2020, har du mulighed for at tillade et valgfrit antal dages forskudsferie til medarbejderne. Forskudsferie betyder, at virksomheden accepterer, at medarbejdernes feriesaldo må gå i minus med et bestemt antal dage, som vil blive optjent efterfølgende. I Intect har vi gjort det nemt at indsætte et antal forskudsferiedage under medarbejderens Ferieordning, og så vil systemet automatisk håndtere ferien og dermed ikke trække medarbejderen i løn.

Vær dog opmærksom på, at det ikke er tilladt at tildele flere forskudsferiedage end medarbejderen kan nå at optjene i indeværende ferieår. Det vil sige, at hvis medarbejderen har en negativ feriesaldo den 31/8, vil feriesaldoen blive nulstillet pr. 1. september, hvor det nye ferieår begynder. Intect vil ikke overføre en negativ saldo til det nye ferieår.

Læs mere i vejledningen 'Forskudsferie'.

OBS! Udskudt betaling af A-skat

I junis nyhedsbrev skrev vi om udskydelse af A-skat og Am-bidrag, og det er også relevant her i juli måned. Regeringen og flere af Folketingets andre partier har i februar 2023 indgået en aftale om 'inflationshjælp', hvor ét at de væsentlige elementer i aftalen er, at virksomheder kan udskyde betalingen af A-skat og Am-bidrag i juli og august 2023.

For små virksomheder er det skatten for juni og juli, der kan udskydes, og for store virksomheder er det skatten for juli og august.

I Intect udskydes betalingen helt automatisk, men det omfatter kun de virksomheder, som har valgt den korrekte Beskatningsgruppe under Virksomhed - Generelt. Hvis der er valgt en beskatningsgruppe med teksten 'med forlænget kredit', vil betalingen af A-skat og Am-bidrag automatisk blive udskudt. Intect vil dermed automatisk afregne den udskudte betaling, på den nye betalingsdato.

Du kan se de nye afregningsfrister i vejledningen 'SKATs frister'.

Vi anbefaler, at du tjekker op på hvilken Beskatningsgruppe, der er noteret i Intect, så der ikke kommer nogle overraskelser i forhold til afregningen af A-skat og Am-bidrag. Se mere i vejledningen 'Sådan retter du afregningstidspunkt for A-skat og Am-bidrag'. Det er den beskatningsgruppe, som fremgår på bogføringstidspunktet, der er afgørende for hvilken dato, Intect afregner på. Det vil sige, at det ikke nytter noget at ændre beskatningsgruppen efter lønnen er bogført, hvis du opdager at virksomheden har stået forkert. Kontakt Intect support, hvis der er registreret en forkert dato, så kan vi hjælpe med at få det rettet.

Samlet Betaling – DA-barsel

Samlet Betaling

Som arbejdsgiver skal man betale faste bidrag til en række lovpligtige ordninger, som f.eks. er med til at understøtte det danske arbejdsmarked og sikre bedre vilkår for medarbejderne. Bidragene opkræves som ét samlet beløb hvert kvartal, og man har derfor valgt at kalde det 'Samlet Betaling'.

I juli skal der endnu engang afregnes til Samlet Betaling, og du vil derfor modtage en opkrævning fra ATP-huset via virksomhedens Digital Post på virk.dk. Hvis du har spørgsmål til Samlet Betaling, skal du kontakte ATP-huset, da Intect ikke understøtter afregning til Samlet Betaling.

DA-barsel

Det er lovpligtigt at betale til en barselsordning for alle medarbejdere. Det er arbejdsgiveren, der skal indbetale til DA-Barsel for de medarbejdere, som er omfattet af overenskomsten. Arbejdsgiver kan naturligvis også vælge at indbetale for medarbejdere, der ikke er omfattet af overenskomsten.

Den 14. juli afregnes DA-barsel for 2. kvartal 2023.

Fra 1. kvartal 2023 tilbyder Intect at indberette og afregne til DA-barsel for jeres virksomhed. Det kræver blot, at I får sat systemet op til dette. Læs om hvordan du gør det i vejledningen 'DA-barsel'.

Afstemning af bank

Det er en god idé at afstemme de beløb, der trækkes fra virksomhedens bankkonto med Intects rapporter, så du ved, at pengene stemmer.

Når Intect sætter et beløb til betaling, vil det fremgå af rapporten Betalinger. Ved fakturering for brugen af Intect, sendes en faktura til den e-mail adresse, som er noteret i Intect under Virksomhed - Generelt - E-mail til fakturaer fra Intect. Det kan være nødvendigt at trække rapporten Betalinger for flere lønkørsler for at få det samlede beløb, afhængigt af hvilket beløb, du skal afstemme. 

Se hvordan du kan afstemme din bank i vejledningen 'Afstemning af Bank'.

Tips til lønsystemet

En af de fantastiske funktioner hos Intect er muligheden for at korrigere en fejlagtig lønseddel. Dette er et af de emner, der ofte bliver spurgt til i de henvendelser, vi modtager i Intect Support. Derfor finder vi det relevant at dele vores vejledninger på dette område. Disse vejledninger giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan du skal håndtere situationen, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvad der sker i systemet, når du klikker på knappen 'Tilbagefør denne lønseddel'.

Se vejledningerne 'Tilbagefør en lønkørsel eller lønseddel' og den nyere vejledning, der beskriver processen, hvis du skal fremføre en ny og korrekt lønseddel 'Tilbagefør lønseddel og fremfør den igen'.

Det kan også være interessant for dig at vide, hvad der sker i Intect, når du klikker på knappen 'Bogfør' på lønkørslen. Se vejledningen 'Bogføring af lønkørsel - hvad sker der i systemet'.