Nyhedsbrev april 2026

April er kommet, og foråret viser sig fra sin bedste side med lysere dage og mildere temperaturer🌱 I denne måneds nyhedsbrev har vi samlet nyttig viden, aktuelle nyheder og praktiske tips, der kan understøtte og lette jeres hverdag som lønkonsulenter. Rigtig god læselyst – og velkommen til april-nyhedsbrevet!

Intect Nyhedsbrev Forårstræer

⏱️ Opdaterede frister i lønafleveringen

Allerede i vores februar-nyhedsbrev fortalte vi, at fristen for at bogføre løn i Intect var blevet udvidet. Nu har vi taget endnu et skridt – og det er et tiltag, mange af jer har efterspurgt. Det er nemlig nu muligt at tilbageføre en lønseddel helt frem til kl. 10 på hverdagen før dispositionsdatoen.

Fristerne for selve bogføringen er uændrede, men for en god ordens skyld får du dem her:

  • NemKonto: kl. 10.00
  • Konto-til-konto: kl. 11.00

Som altid har vi også vores vejledning på lønfrister her.

🌱 Forårets helligdage

Påsken nærmer sig, og med en april fyldt med helligdage følger også en række banklukkedage. Vi vil gerne give dig et godt overblik i god tid, og derfor har vi også taget banklukkedagene i maj med nedenfor – bare rolig, vi minder dig naturligvis om dem igen i maj nyhedsbrevet:

2. april: Skærtorsdag

3. april: Langfredag

6. april: 2. påskedag

14. maj: Kristi himmelfartsdag

15. maj: Banklukkedag

25. maj: 2. Pinsedag

Som altid kan du følge med i hvilke banklukkedage, der er for året i vores vejledning 'Banklukkedage' eller du kan hente vores lønkalender, som også er lavet i et printformat. 

💰 Udbetaling af ferietillæg i maj

Medarbejdere med ferie med løn modtager deres faste løn, når de holder ferie. Derudover optjener de et ferietillæg på 1 %, som typisk udbetales to gange årligt – i maj og august. Alternativt kan ferietillægget udbetales løbende i takt med, at ferien afholdes.

I Intect sker udbetalingen automatisk i maj og august, så du som lønbogholder ikke selv behøver at holde styr på det. Systemet beregner hver måned 1 % af den ferieberettigede løn og opsparer beløbet til senere udbetaling. Hvis der skal beregnes en anden sats end 1 %, kan det justeres på medarbejderens ferieordning under “Ansættelse” eller direkte på skabelonen.

Selvom udbetalingen sker automatisk, anbefaler vi, at du løbende tjekker, om beløbet stemmer overens med dine forventninger. Har du behov for at rette i det udbetalte beløb, kan du med fordel følge vejledningen 'Sådan laver du en saldokorrektion på ferietillægget'.

Vil du vide mere om ferietillægget, og hvorfor det udbetales til medarbejdere med ferie med løn i henhold til Ferieloven, kan du læse mere i vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?'.

📒 Samlet Betaling

Som arbejdsgiver skal der indbetales faste bidrag til en række lovpligtige ordninger, der er med til at understøtte det danske arbejdsmarked og sikre gode vilkår for medarbejderne. Disse bidrag opkræves samlet én gang i kvartalet og betegnes derfor som “Samlet Betaling”.

I april er det igen tid til at afregne, og du vil modtage en opkrævning fra ATP-huset i virksomhedens Digitale Post på virk.dk. Har du spørgsmål til Samlet Betaling, anbefaler vi, at du kontakter ATP-huset direkte, da Intect på nuværende tidspunkt ikke understøtter afregningen.

👶 DA-barsel

Satserne for DA-barsel er ændret pr. 1. april 2026, og de er naturligvis allerede opdateret automatisk i lønsystemet.

Det er lovpligtigt at indbetale til en barselsordning for alle medarbejdere. Som arbejdsgiver skal du indbetale til DA-Barsel for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst. Du har dog også mulighed for frivilligt at indbetale for medarbejdere, der ikke er omfattet.

Den 14. april afregnes DA-barsel for 1. kvartal 2025.

Intect kan også indberette og afregne til DA-barsel for jeres virksomhed. Det kræver blot, at I får sat systemet op til dette. Læs hvordan du gør det i vejledningen 'DA-barsel'.

🚀 Release i april

Vores næste release er planlagt til den anden weekend i april. Vi arbejder løbende på at holde systemet opdateret med de nyeste tiltag, så det ikke blot er nemt at arbejde i, men også understøtter udviklingen på arbejdsmarkedet.

🤓 Tips til lønsystemet - vores dataimport har fået nyt interface

Måske har du allerede lagt mærke til det, men interfacet i vores dataimport har fået en mindre opdatering. Det er nu muligt at følge processen under importen via tre statusbokse: Afventer, Igangværende og Fuldført.

Funktionen er særligt nyttig, hvis du arbejder med større filer, som fx timeposter. Du behøver ikke længere være i tvivl om, hvor langt importen er – nu kan du følge med undervejs.

Vi har desuden lavet en kort guide, der introducerer den nye funktion her.

😎 Vi har fået en ny 'kollega' - velkommen til chatbotten

Vi har her i april fået en ny 'kollega' i supporten, nemlig vores chatbot. Vores chatbot vil tage imod dig i vores chat og forsøge at besvare dine spørgsmål så godt som muligt. Chatbotten er stadig under oplæring, så vi håber I vil være med til at tage godt imod den. Hvis ikke du synes botten besvarer dit spørgsmål, så beder du bare om at få én af os andre på linjen, og så hjælper vi dig videre. Vi glæder os til at se, hvad teknologien kan gøre for at hjælpe os og jer i hverdagen.

Gl
Grønland
Se
Sverige
No
Norge