Overblik over den nye ferielov
I denne artikel forsøger vi at skabe overblik over ferieåret og den nye ferielov - Samtidighedsferieloven - samt de konsekvenser, det kan have for danske virksomhedsejere.
Der er ingen tvivl om, at den nye ferielov tilgodeser nyansatte og ansatte uden tidligere arbejdsforhold, i og med at man optjener retten til at holde ferie fra 1. arbejdsdag. Ligesom nu optjener man som arbejdstager 2,08 feriedage per måned. Det nye er, at man kan afholde ferien med det samme, hvorfor man har valgt at kalde det samtidighedsferie.
Ferieåret ændres fra 1. maj/30. april til 1. september/31. august med mulighed for at bruge det opsparede ferie fra 31. august frem til 31. december.
5. ferieuge kan stadig blive udbetalt, såfremt den ikke bliver afholdt.
Udfordringer ved ferieloven
Der er forbundet en række udfordringer med den nye ferielov. Først og fremmest er det en ulempe, at man har valgt at holde fast i, at der skal være et ferieår – altså en fastsat periode, indenfor hvilken de aftalte feriedage skal afholdes. Hvis du eksempelvis ønsker at holde ferie hele januar måned, ja, så har du ikke nået at spare dine 25 feriedage op, da den ferie man optjener frem til 31. august, skal være afholdt inden 31. december. Og det gælder både nyansatte og dem som har arbejdet i virksomheden i flere år. Det betyder helt lavpraktisk, at du så enten skal få overført ubrugt ferie, betale de ikke-optjente feriedage eller låne de manglende feriedage hos din arbejdsgiver.
At skulle regulere fra den nuværende ferielov til den nye repræsenterer også en økonomisk udfordring for virksomhederne. Feriepengene skal betales forud for at gøre det muligt, at de ansatte kan afholde samtidighedsferie. Det bliver hermed virksomhedernes ansvar, at nyansatte og ansatte uden tidligere arbejdsforhold kan afholde ferie med løn fra første arbejdsdag.
Regeringens forslag om at overgangsordningen skal finansieres ved at flytte beskatningen til statskassen, altså ca. 30 mia. kr., vil skabe konkurrenceforvridning mellem de gamle virksomheder, som får en rentefri kredit på op til 60 år, og de nye vækstvirksomheder, som ender med at betale gildet.
- Det allerstørste problem med den nye lov er, at det kommer til at koste alle virksomheder med vækst godt 12 pct. på bankkontoen, når de begynder at ansætte nye medarbejdere.
- Det andet problem er, at man har holdt fast i idéen om ferieåret. Det er utidssvarende, når man kategorisk skærer alles måde at afholde ferie over én kam. Ferieåret tvinger folk til at holde ferie efter det klassiske feriemønster med tre ugers ferie i sommeren, en uges ferie i jule- og vinterferien og en uge til sporadisk brug.
- Det tredje problem: For at lave en overgang fra den gamle ferielov til den nye, er der et dilemma, hvad angår de 25 dages ferie, som man har opsparet per 1. september 2020 efter den gamle lov. At få dem som 25 dages ekstra ferie giver ikke mening, for så skal man holde 50 dages ferie på ét år. Det er heller ikke gangbart, at du som arbejdstager skal betale op mod 50 pct. af dine feriepenge til en overgangsordning.
Som vækstvirksomhed skal du således huske at regne godt og grundigt på, om din vækst fremover vil betyde tab for din forretning.
Du kan læse mere om den nye ferielov i vores FAQ, som besvarer de oftest stillede spørgsmål relateret til de nye regler.
Hvordan hjælper vi dig hos Intect?
I Intect har du mulighed for at differentiere mellem før og efter indefrysningen. Det vil være muligt at trække rapporter for feriehensættelsen før indefrysningen, som du kan anvende til dit regnskab.
Derudover har du mulighed for at trække en særskilt rapport, hvor du kan se det aktuelle indefrosne beløb. Denne rapport reguleres selvfølgelig løbende frem til d. 31/8-2020, og vil kunne anvendes til rapportering hos LD.
Med andre ord; vi har taget højde for de aspekter af ferieloven, som er allermest relevante for dig, og vi hjælper dig selvfølgelig også godt på vej med besvarelse af spørgsmål omkring ovenstående. Så har du brug for hjælp, kan du kontakte vores team allerede i dag!
