Esmark Feriehusudlejning: "Med Intect tager det væsentligt kortere tid at lave løn, og vores medarbejdere roser deres letforståelige lønseddel"

Da Danmarks hurtigst voksende feriehusudlejer, Esmark Feriehusudlejning, skulle have nyt lønsystem i 2021, valgte de Intect. Esmark har således fået et lønsystem, der bl.a. gør deres arbejdsgange hurtigere, og en samarbejdspartner, der er lydhør over for input til fremtidige features i systemet.

intect_reference_esmark_feriehusudlejning2

Esmark Feriehusudlejning

Esmark Feriehusudlejning blev grundlagt i 1965 og er et 100% dansk- og familieejet firma, der udelukkende udlejer feriehuse på den smukke jyske vestkyst – fra Thorsminde i nord, til Rømø i syd. Esmark er Danmarks hurtigst voksende feriehusudlejer og har over 4000 feriehuse og 9 lokalkontorer langs kysten.

Esmark sætter altid gæsten og husejeren i fokus, og med næsten 60 års erfaring bygger deres filosofi stadig på de bedste sommerhuse, den bedste service og fornuftige priser. Det populære feriehusudlejningsfirma, som er det 4. største i Danmark, består i højsæsonen af mere end 1500 medarbejdere.

”Vi faldt for Intect, fordi de var lydhøre”

Da Esmark begyndte at kigge efter et nyt lønsystem i efteråret 2021, ledte de efter en samarbejdspartner, hvor de kunne give input og blive hørt. Esmarks økonomi- og HR-direktør fik anbefalet Intect af en god kammerat, der var økonomichef og selv benyttede Intects lønsystem. Det viste sig at være det perfekte match.

”Min kammerat fortalte, at man som kunde hos Intect kunne give feedback og havde indflydelse på, hvad der blev udviklet i lønsystemet. Det lød rigtig meget som det, vi i Esmark ledte efter – en virksomhed, hvor vi kunne give noget input, og hvor der rent faktisk kom til at ske noget på produktet. På vores første møde med Intect kunne jeg mærke, at de var lydhøre, og det var dét, jeg faldt for.” – Lars Hornshøj Vestergaard, økonomi- og HR-direktør i Esmark

Ved at give kunderne indvirkning på hvilke features, der udvikles i fremtiden, kan Intect tilbyde det bedst mulige lønsystem. Samarbejdet med kunderne vægtes rigtig højt i Intect og er værdiskabende for begge parter, fortæller Intects Head of Sales & Marketing, Mathias Møllgaard:

”Intect er løbende i dialog med Esmark og sparrer om hvilke fremtidige features, der vil give mening for dem. Den anden vej rundt er Esmark gode til at fortælle hvilke nuværende Intect-features, de er glade for, og som optimerer deres processer. Det er kunder som Esmark, der gør Intect i stand til altid at have fingeren på pulsen, så vi kan fortsætte med at bygge det bedste lønsystem på markedet til vores kunder.” – Mathias Møllgaard, Head of Sales & Marketing i Intect

“Vi blev båret igennem implementeringsprocessen”

Implementeringen af Intect lønsystem var en velstruktureret og tryg proces for Esmark. De satte pris på, at der blev taget godt hånd om dem, og at tingene kunne gøres i deres tempo.

”Der var lagt en plan fra start af. Vi fik at vide, hvad vi skulle have klar, hvornår der ville blive gjort hvad, og så tog vi det i små skridt. Implementeringskonsulenten fra Intect var med hele vejen og var en stor hjælp. Han tog hånd om mig – uanset hvilket dumt spørgsmål, jeg havde – og man følte virkelig, at man blev båret igennem denne opstartsproces. Det gjorde mig tryg.” – Gitte Thorhauge Fuglsang, lønansvarlig i Esmark

Intect har en unik, hands-on tilgang til implementeringsprocessen, fortæller COO i Intect, Jesper Zacho:

”Vi ved, at vores kunder opnår det bedste resultat ved at have fingrene i lønsystemet fra start. Derfor sørger vores implementeringskonsulenter for at guide, oplære og sparre med kunden under hele forløbet, mens kunden sætter systemet op sammen med os. Esmark havde stor indflydelse på implementeringen og fik således en skræddersyet løsning i Intect tilpasset deres unikke behov. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at de efterfølgende selv kan tilpasse og udvide systemet uden at skulle kunne programmere eller have en konsulent ud.” – Jesper Zacho, COO i Intect

”Nu tager det væsentligt kortere tid at lave løn”

Esmarks tidligere lønsystem havde nogle begrænsninger mht. hastighed og funktioner, og derfor er arbejdsdagen blevet lettere efter skiftet til Intect.

”For mig tager det væsentligt kortere tid at lave løn nu, fordi der er noget mere hastighed på. Jeg kan også hurtigt hive en udskrift af lønsedlerne ud, hvis jeg vil bladre dem igennem, og jeg kan køre forskellige lønperioder for forskellige medarbejdergrupper. Det er nogle af de ekstra features i Intect, som vores gamle lønsystem ikke havde. Det gør det bare hurtigere for mig.” - Gitte Thorhauge Fuglsang, lønansvarlig i Esmark

Lars Hornshøj Vestergaard, økonomi- og HR-direktør i Esmark, supplerer:

”Det er et brugerorienteret system med en god rapportmotor. Jeg er specielt glad for, at man kan godkende lønnen i Intect, inden den bliver udbetalt. Jeg får automatisk en mail, når der ligger en lønkørsel klar, og så kan jeg nemt navigere rundt i systemet og se, om det hele giver mening. Jeg kan f.eks. køre en rapport og sammenligne med tidligere lønkørsler, og det giver en rigtig god dataanalyse mht. at skulle lave den endelige godkendelse af udbetalingen. Der er det lynhurtigt.” – Lars Hornshøj Vestergaard, økonomi- og HR-direktør i Esmark

Esmarks medarbejdere roser de letforståelige lønsedler

Både lønafdelingen og resten af Esmarks medarbejdere er begejstrede for deres lønsedler, som er lette at forstå og kan ses på flere sprog via Intects medarbejderapp.

”Lønsedlerne er bare så nemme at læse – de er til at forstå. Du kan se dem på din egen app, og vi har mange udenlandske medarbejdere, som kan vælge at se dem på engelsk, hvis de vil. Den nemme forståelighed af lønsedlen var noget af det, jeg faldt for ved Intect.” – Lars Hornshøj Vestergaard, økonomi- og HR-direktør i Esmark

Gitte Thorhauge Fuglsang, lønansvarlig i Esmark, supplerer:

”Det har jeg også fået positiv feedback på. F.eks. blev jeg helt overrasket, da en af vores serviceteknikere, som er en ældre mand, sagde at ‘det var godt nok en dejlig lønseddel, fordi den var da til at læse.’” – Gitte Thorhauge Fuglsang, lønansvarlig i Esmark 

Vil du læse flere referenceartikler?

Hvis du er interesseret i at læse flere artikler om andre virksomheder, der benytter Intect, kan du med fordel besøge vores referenceside. Her finder du nemlig et bredt udvalg af virksomheder i forskellige størrelser og brancher, der udtaler sig om deres oplevelse med Intect som lønsystem.  

Læs vores referencer her!