Sammenligning af lønsystemer: Intect vs. Salary

Salary vs. Intect – Hvilket lønsystem skal du vælge? Opdateret: 12/2-2020

lommeregner_data_intect

Overvejer du at skifte dit nuværende lønsystem ud eller har du netop ansat dine første medarbejdere, og derfor snart skal lave din første lønkørsel? Er du overordnet i tvivl om, hvilket lønsystem du skal vælge? 

Du vil opleve mange fordele ved at vælge et brugervenligt lønsystem. Brugervenlige lønsystemer er, som navnet indikerer det, lette at bruge, hurtige at navigere rundt i og fleksible at benytte.

I dette indlæg sammenligner vi Intect og Salary. Sammenligningen tager sit udgangspunkt i det indhold, der kan findes på de enkelte lønsystemers hjemmeside, og features, som reelt kan sammenlignes.

Forskelle på Intect og Salary:

I dette blogindlæg sammenligner vi de to lønsystemer Intect og Salary. Begge lønsystemsudbydere tilbyder en gratis version, der kan håndtere langt de fleste af dine lønbehov. Men hvilket skal du så vælge?

Forud for den detaljerede redegørelse og som en opsummering på sammenligningen præsenteres her nogle highlights:

  1. Både Intect og Salary kan tilgås i gratisversioner. Salarys gratisversion kan lave løn op til 10 medarbejdere, hvor der hos Intect er tale om et ubegrænset antal af medarbejdere.
  2. Anvender du Intect, kan du sammensætte din egen pakkeløsning og frit vælge mellem en række tilvalgsfunktioner. Intect tilbyder derudover tre faste pakkeløsninger. Anvender du Salary, kan du vælge mellem to faste pakkeløsninger, herunder opgraderingspakken ’Premium’.
  3. Både Intect og Salary (Premium-pakken) stiller en medarbejder-app til rådighed. Dog er det kun Intect, der her tilbyder flere sproglag og telefonisk support.
  4. Intect blandt andet kan integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx og mange flere. Læs mere under “Integrationer”. Salary kan blandt andet integreres med Billy, Dinero, Business Central, Planday, e-conomic, Uniconta, Dynaccount og Xerox. Læs mere på Salarys hjemmeside.

Intects lønsystem:

Som nævnt er både Intects og Salarys grundpakker gratis at tilgå.

Hvis ikke du har et avanceret behov for automatisering eller godkendelsesflow, kan du uden problemer køre løn med Intects gratisversion.

Her er det muligt at oprette medarbejdere og afdelinger, se og downloade lønsedler i realtid, lave lønkørsler og såfremt du ønsker; importere medarbejdere og løndata fra allerede eksisterende Excel-ark. Herefter beregner systemet løn, pension og skat. Dine medarbejdere vil desuden få stillet en medarbejder-app til rådighed.

Ønsker du en mere avanceret og automatiseret form for lønkørsel, er det muligt at tilkøbe funktioner såsom automatiske bankoverførsler (1 kr. pr. lønseddel), integration til økonomisystemer (5 kr. pr. lønseddel), tidsstyring (2,50 kr. pr. lønseddel) mm. Du kan altså sammensætte lige det system, du har brug for, så du aldrig betaler for mere end nødvendigt.

Det er også muligt at vælge en pakkeløsning. Her tilbyder Intect en bronzepakke (5 kr. pr. lønseddel), sølvpakke (10 kr. pr. lønseddel) samt guldpakke (15 kr. pr. lønseddel).

Samtlige funktioner kan som nævnt tilkøbes separat. Det samme gælder ekstra modulerne “Medarbejderfordele” samt “Lønseddel sendt til e-Boks”.

Eftersom Intect er gratis, kan du naturligvis afprøve systemet kvit og frit, også selvom du vælger en af de tre opgraderingspakker.

Intect: Opsummering af Intects funktioner:
  • Gratis version eller en af de tre pakkeløsninger: Bronze, sølv og guld 
  • Sammensæt egen pakkeløsning og vælg frit mellem en række tilvalgsfunktioner 
  • Medarbejder-app til rådighed 
  • Datostyring  
  • Godkendelsesflow til lønkørsler  
  • Support via chat/mail/telefon
  • Realtidsdata 
  • Flere sproglag  
  • Kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx og mange flere. Læs mere under “Integrationer”.
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 5 kr. pr. lønseddel 

Salarys lønsystem:

For Salary er det vigtigt, at du kan køre løn “uden at have en doktorgrad i økonomi eller at være bogholder”.

Lig Intect kan Salary tilgås i en gratis version. Salarys gratis lønsystem egner sig udelukkende til små virksomheder, da systemet maksimalt kan køre løn for op til 10 medarbejdere. Gratisversionen kan dog håndtere langt de fleste af dine lønbehov.

Det gratis lønsystem sikrer dig adgang til Salarys supportunivers, lønsedler via e-mail, kørselsgodtgørelse, lønoverførsler, udregning af skat, ATP og pension – og det gælder både for fuldtids- og timelønnede medarbejdere.

Ønsker du et mere avanceret lønsystem, skal du opgradere til Premiumpakken.

For 19 kr. pr. lønseddel tilbydes du, foruden basisfunktionerne fra gratisversionen, automatisk lønkørsel, integration til regnskabsprogrammer, automatisk nul-indberetning, udlæg, lønsedler via e-Boks samt en medarbejder-app.

Salary: Opsummering af Salarys funktioner:
  • Gratis op til 10 medarbejdere 
  • Vælg mellem en gratis og en premium-pakkeløsning (19 kr.). 
  • Medarbejder-app til rådighed 
  • Kan blandt andet integreres med Billy, Dinero, Business Central, Planday, e-conomic, Uniconta, Dynaccount og Xerox. Læs mere på Salarys hjemmeside.
  • Lønsedler til eBoks indgår i Premiumpakken

Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sammenligning af Intect og Zenegy

Sammenligning af Intect og Danløn

Sammenligning af Intect og Pento

Sammenligning af Intect og Lessor

Sammenligning af Intect og Epos Løn

Sammenligning af Intect og Visma Løn

Sammenligning af Intect og Proløn

Sammenligning af Intect og EG Lønservice

Sammenligning af Intect og EkspresLøn

Sammenligning af Intect og LetLøn

Sammenligning af Intect og PC LØN

Du kan også læse vores overordnede artikel, hvor vi sammenligner 14 lønsystemer ved at kigge nærmere på funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m.