Om os

På denne side kan du læse mere om, hvad Intect betyder, og hvordan vores rejse begyndte.

Historien om Intect

Historien om Intect kan dateres tilbage til foråret 2016, hvor grobunden for lønsystemets udvikling blev skabt.

Formålet med grundlæggelsen var at skabe et lønsystem, der understøttede simple såvel som komplekse lønforhold, uanset virksomhedsstørrelse og branche, og som rummede en større grad af fleksibilitet end eksisterende udbydere på markedet. Det skulle med andre ord være muligt at foretage en hurtigere og mere korrekt lønkørsel, så virksomheder kunne bruge deres tid på at udvikle deres forretning fremfor at drifte, og hvor medarbejderne fik det, de fortjente; en overskuelig lønseddel fri for fejl.

Siden Intects grundlæggelse har vi kontinuerligt arbejdet på at gøre løn til noget, som alle kan forstå, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem vores intuitive lønsedler og effektiv håndtering af komplekse lønforhold, der effektiviserer og simplificerer arbejdet med løn.

I 2020 skiftede Intect navn (tidligere Gratisal) for at skabe en tættere relation mellem det produkt, vi tilbyder vores brugere, og det brand, vi i sidste ende ønsker at afspejle.

 

Ovenstående har formet Intect til at være lige netop det lønsystem, vi er i dag; et innovativt og intuitivt lønsystem, der anvendes af mere end 7.000 virksomheder på tværs af brancher og størrelser. 


Hvad betyder Intect?

Først og fremmest repræsenterer vores navn vores kerneområder, der er inkorporeret i dette; innovation, integration, indsigt og teknologi.   

Innovation kommer til udtryk i udviklingen af lønsystemet, som er intuitivt, uanset om virksomhedens lønforhold er simple eller komplekse. Innovation er et afgørende fokusområde, da vi skal være innovative for at skabe en intuitiv løsning.  

Integration er endnu et fokusområde, der sikrer, at vores brugeres data synkroniseres på tværs af de systemer, de benytter. Vores lønsystem tillader integrationer til økonomi- og vagtplaneringssystemer samt HR-platforme, hvilket samtidig effektiviserer vores brugeres arbejdsgange betydeligt.  

Indsigt er et nøgleord i vores system. Rapportering kan nemlig hurtigt blive en kompliceret og uoverskuelig proces, hvor data fra en række forskellige udtræk manuelt skal sammensættes, før det er muligt at skabe det specifikke overblik, man ønsker. Men sådan er det ikke i Intect. Vi har sat data fri og gjort det nemt for dig at benytte lige præcis den form for rapportering du ønsker og så du får den indsigt, du fortjener!

Teknologi refererer til den måde, hvorpå vi tænker, hvilket eksempelvis ses i systemets modulære opbygning, der samtidig giver brugeren mulighed for at skræddersy en løsning med udgangspunkt i specifikke funktioner. 

 

Kort og godt bliver vores kernekompetencer indkapslet med navnet Intect, hvilket skaber en god sammenhæng mellem det produkt, vi udbyder, og den måde, vi arbejder på. 

Derudover har du måske allerede luret, at Intect unægteligt lyder som indtægt, hvilket jo netop er det, vi beskæftiger os med.


En del af ECIT

Intect blev i løbet af forsommeren 2019 en del af ECIT-gruppen, der beskæftiger sig med økonomi og IT. ECIT er en koncern med nordiske rødder og beskæftiger i dag mere end 2.100 ansatte på tværs af ni lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, UK, Serbien, Polen og Litauen).

ECIT har mere end 30.000 kunder på tværs af ovenstående lande, og en af de områder, hvor ECIT er særlig stærke, er inden for lønadministration. Herigennem kommer den oplagte kobling mellem Intect og ECIT.

ECIT’s konsulenter sidder på daglig basis og rådgiver i samt arbejder med alle lønadministrationens facetter for kunder med alt fra 5-2.000 ansatte. Disse konsulenter har en masse relevant erfaring og en unik viden, som benyttes til udviklingen af Intect.

På denne måde sikrer vi os at vores udvikling er relevant, og at de funktionaliteter, der udvikles på i Intect, altid er med til at gøre hverdagen bedre, for dem som arbejder med løn.

Læs mere om ECIT


Udfyld formularen nedenfor og vi vil kontakte dig snarest

Gl
Grønland
Se
Sverige
No
Norge