Podcast om medarbejdertilfredshed
Hvis du er lidt mere til lyd end til tekst, så har vi også lavet et podcast-episode om hvordan medarbejdertilfredshed kan ses på bundlinjen. Her deler vores CEO, Frants Moraitis, og Tejn Nielsen deres tanker om førnævnte.
(LYDFIL)
Hvad er din virksomheds vigtigste ressource? Der findes givetvis ikke et sort/hvidt svar på dette, for succeskriterier som leveringsdygtighed, produktkvalitet og kunderelationer hænger både sammen med selve produktet, jeres performance, omdømme og menneskelige ressourcer.
Med det sagt, så er medarbejdere højt rangeret, når det kommer til at måle en virksomheds succes. Uden medarbejdere, ingen virksomhed. Og utilfredse medarbejdere er sjældent motiveret til at performe, hvilket i sidste ende går ud over din virksomheds samlede performance, og i værste fald kan det give udslag på bundlinjen.
Et centralt nedslagspunkt i forhold til at få engagerede og tilfredse medarbejdere er sikkerhed i lønnen. Hver anden dansker oplever fejl på lønsedlen. Det er mange, og det er både utjekket og tidskrævende for dig som arbejdsgiver og frustrerende for medarbejderen, der sidder tilbage med en forkert udbetaling.
Overvej lige tallet igen, hver anden… Hos Intect mener vi ikke, at det bør være en bonus med fejlfrie lønsedler, men derimod noget, dine medarbejdere skal kunne forvente og stole på. Lige så vigtigt det er at yde god service til dine kunder, lige så vigtigt er det at servicere dine medarbejdere. Du vil opleve, at korrekte lønkørsler skaber tryghed og tillid blandt dine medarbejdere, og det vil ramme som en boomerang af medarbejdertilfredshed og -engagement, så hele teamet er motiveret til at yde dét ekstra.
Du skal behandle dine medarbejdere som kunder
Måske er du slet ikke klar over al det potentiale, der ligger i at have styr på the basics som korrekt løn og god kommunikation med dine ansatte. Med gentagne fejl på lønsedlen risikerer du i værste fald at skabe mistillid blandt dine medarbejdere, hvilket kan resultere i dårligt arbejdsmiljø. Firkantet sagt kan du med fordel begynde at behandle dine medarbejdere som du behandler jeres kunder ved at iværksætte en målrettet indsats for at reducere fejl i lønkørslerne og på den måde få gladere og mere motiverede medarbejdere.
Vi ved, at der er mange ting at holde styr på, når ud indberetter og udbetaler løn til dine medarbejdere. Hos Intect er vi eksperter i at gøre den proces nemmere. Vi har taget højde for alle faktorer i vores lønsystem, så det er nemt og effektivt at lave lønkørsler, som dine medarbejdere kan forstå. Medarbejderne kan nemt aflæse, hvad de får i løn og skal betale i skat. Desuden kan de downloade lønsedler og redigere stamdata direkte i appen eller på computeren, hvilket skaber gennemsigtighed for dig og dine medarbejdere.
Fejl bliver minimeret fordi Intect giver dine medarbejdere mulighed for at tjekke for eventuelle fejl og rette dem inden lønnen udbetales. Vores lønsystem er intuitivt, så du undgår fejl i timeregistrering, forkerte lønsatser, og I slipper for at få grå hår, når I skal registrere afspadsering, orlov og feriepenge.
Sæt KPI’er og få motiverede medarbejdere
Når du ændrer mindset og begynder at se dine medarbejdere som kunder, vil du automatisk opleve en ændret tilgang i den måde du tilstræber at imødekomme deres behov. Høj kundetilfredshed er vigtigt for alle virksomheder, og det er medarbejdertilfredshed i lige så høj grad. Ved at arbejde med KPI’er kan du sætte konkrete mål for, hvor lang tid du eksempelvis bruger på at reagere på fejl i lønkørslen. Det kan også være en grænse for hvor mange henvendelser fra medarbejdere omkring løn, der er tilladt – i og med at hver henvendelse må være tegn på enten fejl eller tvivl.
Kunden kræver, at du leverer til tiden, og det bør du også prioritere at gøre over for dine medarbejdere. Bestem eksempelvis, at du skal håndtere fejl på en lønseddel inden for én dag og fastsæt en fejlprocent på dine lønkørsler. Med målbare KPI’er sikrer du, at du lever op til dine medarbejderes forventninger om korrekt løn, samt at du udbedrer fejlen, hvis den alligevel skulle opstå. I sidste ende skaber det gladere medarbejdere, det øger medarbejdertilfredsheden, og det smitter af på virksomhedens samlede omdømme og afkast.
Relaterede artikler
Læs mere om, hvordan du kan undgå fejl i lønkørslen med Intect. Og læs, hvorfor det betaler sig at engagere medarbejdere i lønprocessen, hvis du vil undgå fejl i lønkørslen.