For de fleste løncontrollere og -bogholdere resulterer de prædefinerede rapporter som oftest i et efterfølgende, tidskrævende puslespilsarbejde, hvis ønsket til en rapports indhold ikke er at finde i en eksisterende rapport.
I Intect har vi sat data fri og gjort det nemt for dig selv at definere indholdet i dine rapporter, så de matcher lige netop din virksomheds behov. Læs med her, når vi tager dig igennem, hvordan vores rapportværktøj fungerer, og stiller skarpt på de håndgribelige fordele, der er ved at kunne skræddersy sine egne rapporter.
Sådan fungerer rapporteringen i Intect Insights
Vores nye rapportværktøj, Intect Insights, bygger på funktionaliteten i Excel, og vi har på forhånd forbundet Excel direkte med dine data. Den mere tekniske forklaring er, at vi via vores API forbinder Excel direkte med dine data. Derved giver dig helt frie hænder til at definere dine egne rapporter ved at kombinere dine data efter behov. Det har den lavpraktiske betydning, at du har mulighed for at skabe dine egne rapporter på al relevant data, du har i Intect, hurtigt og enkelt i Excel.
Du får med andre ord en rapportgenerator med adgang til alt på én gang. Når du har skabt dine egne rapporter, kan du opdatere alt med et enkelt tryk. Med denne enkle adgang til live data får du hurtigt og nemt et overblik i realtid. Via Excels indbyggede standardfunktionalitet kan du afstemme, visualisere og præsentere de sidste nye løndata efter dine individuelle ønsker og krav. Derfor mener vi, at Intects nye rapportværktøj ganske enkelt er lønkontrollerens bedste ven.
Det kræver altså ikke et komplekst rapportmodul at skræddersy dine helt egne rapporter med de specifikke data, du ønsker. Du slipper for at spilde tid på at lede gennem de mange prædefinerede rapporter, da du nu selv kan specificere rapporterne helt efter egne ønsker – uanset hvor obskure dine rapportbehov måtte være.
Skab nemt og hurtigt et bedre overblik over data
Med muligheden for at designe sine egne rapporter med Intect, giver du din løncontroller eller -bogholder de bedste forudsætninger for at arbejde med din virksomheds data. De vil langt hurtigere kunne skabe det overblik, de ønsker, uden at det kræver et større administrativt klippe-klistre-arbejde. Og vigtigst af alt; når du har sat rapporterne op, er din specialdesignede månedsrapportering aldrig mere end et par klik væk.
Særligt i virksomheder med et større behov for generel rapportering eller ved detaljerede krav til ledelsesrapportering, er det essentielt at have fleksibiliteten til at skabe sine egne rapporter.
Mange systemer kæmper med at skabe gennemsigtighed omkring deres rapporter, da de samles i en fælles database, hvorfor der pludselig kan ligge hundredvis af forskellige rapporter grundet et manglende overblik. Det kan gøre det uoverskueligt for brugerne at finde frem til en specifik rapportskabelon, der imødekommer de gældende behov. Med dine egne skræddersyede skabeloner, undgår du at spilde tiden på at skulle lede blandt alverdens rapportskabeloner, eller betale i dyre domme for specialudviklede rapporter hos systemudbyderen.
Optimering som følge af et automatiseret dataflow
Når dine data fra Intect synkroniseres i din Excel-skabelon, kan du ved et enkelt klik sikre dig et opdateret overblik, hvilket udgør en effektiv måde at arbejde med din virksomheds data. Automatisering af dine dataudtræk giver dig altså færre touch points, hvilket i sidste ende betyder, at der vil ske færre fejl i din rapportering.
Har du mod på yderligere automatisering kan du med makroer i Excel omdanne dine Excel-rapporter til andre formater, vedhæfte, og til sidst sende dem til interne eller eksterne nøglepersoner i en arbejdsgang. Kun din fantasi sætter grænserne.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til rapportudtræk af dine data i Intect Insights, så tøv ikke med at kontakt os. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at optimere din brug af Intect, så du kan gøre dit arbejde med løn så gnidningsfrit og ubesværet som overhovedet muligt.