Fokusér på økonomisk velvære og få glade medarbejdere!

Den negative indflydelse, stress har på medarbejderes produktivitet og engagement er en veldokumenteret realitet. Når arbejdsgivere forsøger bedre at forstå forbindelsen mellem at have glade medarbejdere og deres performance, ser de en klar sammenhæng mellem økonomiske udfordringer og medarbejderens velvære. Og herimellem ligger et udvalg af muligheder for løn/HR-fagfolk til at hjælpe.

Glade medarbejdere
Lønsedlens rolle 

Når en medarbejder søger at opnå bedre kontrol over sin økonomi, starter det hele med lønsedlen. Det betyder, at lønsedler – udover at informere om løn og medarbejderfordele – kan påvirke medarbejderes økonomiske velvære i en positiv retning. Her er der tale om nogle simple skridt, arbejdsgiveren kan tage gennem lønafdelingen for at hjælpe medarbejdere med bedre at forstå deres økonomiske situation og muligheder. 

1. Hjælp medarbejderne med at forstå deres lønsedler 

Lønsedlen er blandt de vigtigste dokumenter, en medarbejder modtager i sit job; dog er der kun en brøkdel af medarbejdere, der jævnligt ser deres lønseddel igennem eller ved, hvad sådan en indeholder af information. 

Udover “udbetaling” og “skatter” indeholder lønsedlen informationer om, hvor pengene går hen, inden den resterende sum når medarbejderen. Og når det kommer til medarbejderens kontrol over sin økonomi, kan det være en stor hjælp at forstå de forskellige fradrag, takster og beregninger på lønsedlen. 

Det er her, løn/HR-fagfolkene kommer ind i billedet. De er i stand til at forklare og at besvare spørgsmål om, hvordan diverse beregninger bliver lavet, skulle en medarbejder være i tvivl. De er altså en værdifuld ressource for medarbejdere, der søger at forbedre deres økonomiske læsefærdigheder.

Intect kan dog spare dine løn/HR-fagfolk for en del tid. På Intects lønsedler kan medarbejderne blandt andet altid se grundlaget for deres løn, hvis de eksempelvis er timelønnet, og dertil kan de ved hjælp af vores smarte tool-tips få uddybende information om eksempelvis ATP, AM-bidrag og deslige. 

2. Skab engagement omkring lønprocessen 

Hvad enten din virksomhed udsender lønsedler en eller to gange månedligt, eller for den sags skyld ugentligt, ligger der her en gylden mulighed for arbejdsgiveren i aktivt at opfordre medarbejderne til at udnytte de økonomiske fordele, der er tilgængelige for dem. Blandt medarbejderfordele kan der eksempelvis være rabatter på fitness, tale om en prøveperiode på en investeringsapp eller en af arbejdsgiveren betalt konsultation med en uafhængig finansrådgiver. 

Vigtigheden af medarbejderengagement er ikke til at forsmå. Glade medarbejdere betyder nemlig mindre udskiftning af ansatte, færre sygedage og arbejdsulykker og i sidste ende også bedre tal på din bundlinje, hvilket du i øvrigt kan læse mere om her

Med Intect kan du tilbyde dine ansatte en masse forskellige medarbejderfordele. Gennem integrationer til LogBuy og MenuPay får dine medarbejdere adgang til rabatter på alt fra restaurantbesøg og hotelovernatninger til fitnessabonnementer og indkøb af forskellig slags. 

Ved brug af Intects medarbejderapp kan du i endnu højere grad engagere dine medarbejdere i lønkørslen. Appen gør det muligt for dine medarbejdere altid at være up to date med deres løn, og de har altid mulighed for at gå ind og redigere i stamdata (adresse, kontooplysninger m.m.) og skattekort samt registrere tid.

Ikke mindst kan medarbejderne selv gennemse og godkende den løn, de står til at få udbetalt, hvilket naturligvis sikrer færre fejl og hermed større troværdighed, trivsel og tryghed blandt de ansatte. 

3. Spørg dine medarbejdere, hvad de har brug for 

Den bedste måde at finde ud af, hvordan din virksomhed kan støtte de ansattes økonomiske velvære og dermed få glade medarbejdere, er ved at spørge dem.  

På denne måde finder du ikke blot ud af, hvilke personlige økonomiske værktøjer og medarbejderfordele dine ansatte højst sandsynligt vil gøre brug af og dertil sætte pris på; du sender samtidig et signal til dine medarbejdere om, at virksomheden gerne vil hjælpe samt værdsætter deres arbejde. 

Trods arbejdsgivere hverken er i stand til eller forventes at løse deres medarbejderes finansielle bekymringer, så er der en del ting, de kan gøre for at opmuntre ansatte til at få kontrol over deres økonomiske velvære. Og netop på grund af arbejdsgiveres dybe kendskab til, hvordan løn, fradrag og diverse fordele beregnes, spiller HR-fagfolk en vigtig rolle i at hjælpe deres kolleger. 

I sidste ende kan arbejdsgivere, der dedikerer en del af deres tid og kræfter til at forstå og støtte deres medarbejderes økonomiske velvære, være sikre i at se et positivt resultat heraf.