Lønsystem til Europas bedste forlystelsespark: ”Funktionel lønproces understøtter den arbejdsglæde og gæsteservice som driver vores virksomhed”

Hos en af Danmarks største og mest anerkendte forlystelsesparker – Fårup Sommerland – er god gæsteservice og en indbydende stemning centrale kerneværdier, som forudsætter glade og tilfredse medarbejdere. Denne arbejdsglæde starter med god, intern medarbejderpleje – og ikke mindst en sikker og problemfri lønproces.

Fårup Sommerland indgik sidste år et samarbejde med Intect på baggrund af en række system- og supportmæssige fordele, der siden da har garanteret en sikker og brugervenlig lønkørsel, som understøtter medarbejdertilfredsheden i virksomheden 

Fårup Sommerland 

I den nordvestlige del af Jylland, tæt på populære feriesteder som Blokhus og Løkken – helt inde i skoven – finder man Fårup Sommerland, der med sine mere end 60 forlystelser udgør en af Danmarks største og mest besøgte turistattraktioner.  

De unikke rammer og den hyggelige skovstemning, der gør Fårup Sommerland ret enestående, har siden 1975, hvor parken for første gang slog dørene op, tiltrukket både danske og udenlandske besøgende i strømmevis. Fårup Sommerland er senest i 2021 blevet kåret som Europas bedste forlystelsespark ved Park World Excellence Awards.    

Fårup tilbyder en lang række aktiviteter for både børn og vokse, som udover forlystelserne, Børnetivoli og Danmarks største vandland inkluderer fester, events og konferencer. Virksomhedens vision er at skabe den ideelle familieoplevelse med udgangspunkt i deres ansete og velkendte gæsteservice fra de – i højsæsonen – mere end 450 medarbejdere.   

Fleksibilitet til dynamisk setup  

Da Fårup Sommerland forrige år besluttede sig for at udskifte deres daværende lønsystem, var de på udkig efter en løsning, der kunne håndtere virksomhedens forskellige typer af ansættelser samt den dynamiske organisationsstruktur, som præger sæsonprægede foretagender.  

I Fårup Sommerland er vi en sæsonpræget virksomhed med højsæson i sommerhalvåret. Derfor er der stor forskel på, hvor mange vi laver løn til om sommeren, og hvor mange vi laver løn til resten af året. Desuden har vi både funktionæransatte, håndværkere og sæsonansatte i Fårup. Derfor var det vigtigt for os at finde en løsning, som vi var sikre på kunne håndtere vores setup og de forskellige typer ansættelser.” – Morten Gade, Økonomichef i Fårup Sommerland.  

Fleksibilitet og omstillingsparathed blev således en afgørende faktor for Fårup Sommerlands endelige valg af lønsystem – en faktor som Intects systemsetup kunne imødekomme.  

”Vi faldt for brugervenligheden” 

Udover at lønsystemet opfylder de efterspurgte tekniske og systemmæssige funktionaliteter, bidrager løsningens brugervenlige setup til en optimal og funktionel lønproces i Fårup Sommerland.  

”Det vi faldt for ved Intect var brugervenligheden. Det er jo altid svært at skifte systemer, da det indebærer, at man skal lære en række nye ting, men vi havde en rigtig god fornemmelse af, at systemet var brugervenligt og til at gå til. Og det har systemet levet fuldt op til.” – Morten Gade, Økonomichef i Fårup Sommerland.  

Pia Juel Hansen, der er bogholder i Fårup Sommerland, og som til dagligt arbejder med Intect supplerer enstemmigt:  

”Intect er et meget brugervenligt og let system at arbejde i, hvor setuppet gør det nemt at lave løn til rigtig mange ansatte, som har flere forskellige overenskomster og lokalaftaler. I Fårup bruger vi desuden mange af rapportmulighederne til opfølgning på vores lønomkostninger i løbet af året, og hvis vi laver ændringer af løndata, ses dette let på den enkelte medarbejders lønseddel. Derudover er totalerne i de enkelte lønkørsler opstillet på en overskuelig måde til afstemning inden lønkørslerne godkendes.” – Pia Juel Hansen, bogholder i Fårup Sommerland.  

For Intect var det vigtigt allerede fra første dag at få opbygget en konstruktiv dialog med Fårup Sommerland, hvor parterne kunne udfordre hinanden rent fagligt. Ifølge Head of Sales i Intect, Lasse Hedegaard, var dette netop en del af opskriften på det succesfulde og velfungerende samarbejde, de har i dag.   

”I Intect er det vigtigt, at vi som udbyder altid forholder os både nysgerrige og realistiske i dialogen med vores kunder, men vigtigst af alt skal vi kunne udfordre dem i deres lønfaglige tilgang. Hvis vi ikke udfordrer vores kunder og skaber en konstruktiv og udviklende dialog, så bliver hverken kunden eller vi bedre – og det er jo det ultimative mål. Med Fårup har det konstruktive samarbejde fungeret utrolig godt fra starten af, og det har gjort, at vi har fået sammensat en løsning, der opfylder deres specifikke behov." - Lasse Hedegaard, Head of Sales i Intect.  

Intects app skaber værdi blandt Fårups medarbejdere

Intects medarbejderapp har modtaget positivt feedback fra Fårups medarbejdere, der værdsætter den nemme tilgang til deres lønsedler samt lønsedlernes letforståelige opsætning.   

”Vi har fået meget positivt feedback fra vores medarbejdere angående Intects app. Før fik de en lønseddel tilsendt på mail, mens de nu har en app, hvor de nemt og hurtigt kan tilgå en overskuelig og letforståelig lønseddel.”  

Intects mobilapp er for Fårup Sommerland et vigtigt værktøj til at optimere deres lønadministration. Appen understøtter en generel gennemsigtighed i lønprocessen – og vigtigst af alt understøtter den virksomhedens medarbejdertilfredshed, som har direkte indflydelse på den unikke gæsteservice, parken er kendt for.  

”Det er vigtigt at lønprocessen fungerer godt, så vores ansatte er glade og tilfredse, hvilket appen bidrager til. I Fårup er vi kendte for vores unikke gæsteservice, som skaber den ideelle stemning for vores besøgende. Den gode gæsteservice kræver glade og tilfredse medarbejdere, og det hænger blandt andet sammen med en korrekt og problemfri løn. På den måde understøtter Intect den arbejdsglæde og gæsteservice, som driver vores virksomhed.” – Morten Gade, Økonomichef i Fårup Sommerland.   

Læs vores referencer her!