Hvis du ønsker at integrere med Intect, så er du landet det rette sted.
Web-API’et er centralnervesystemet i Intects tekniske arkitektur. Alt, hvad du foretager dig i vores almindelige interface, går igennem det samme API. Med andre ord tager vi vores egen medicin, og du kan være så godt som 100% sikker på, at API’et understøtter de funktioner, du skal bruge.
Takket være REST-standarden og det udbredte JSON-format kan du normalt ”snakke” med vores API, uanset hvilke teknologier og programmeringssprog jeres team benytter. Du har dog et lille forspring, hvis I arbejder i Microsoft.NET, da vi udstiller en såkaldt NuGet-pakke, som sparer jer noget rugbrødsarbejde.
Find alle de tekniske ressourcer her!
Her er både dokumentation, eksempel-kode og en generel teknisk introduktion.
Spørgsmål og forbedringsønsker er velkomne på [email protected]. Du kan også bare sige “hej” og fortælle os om den løsning, I planlægger at udvikle.
Bemærk: Intects web-API er indtil videre gratis at bruge, og vi yder teknisk support i et beskedent omfang uden beregning. Vi garanterer dog ikke, at dette også vil være tilfældet i fremtiden.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende vores API, kan du altid skrive til [email protected].