Derfor valgte AOF Nordjylland Intect
Læs med i dette indlæg, når Kristian Koorsgaard, Økonomichef hos AOF Nordjylland, fortæller om, hvorfor valget faldt helt specifikt på Intect.

AOF Nordjylland
AOF Nordjylland er en oplysnings- og kursusvirksomhed med hovedaktiviteter inden for undervisning, vejledning, konsulentydelser og kulturelle aktiviteter. Med mere end 150 ansatte med komplekse tidsarter og ansættelsesforhold havde AOF Nordjylland brug for et lønsystem, der kunne understøtte disse, men hvor de stadig skulle kunne spare tid på lønadministration.
Intuitivt og nemt at navigere i
Valget af nyt lønsystem faldt naturligt på Intect, som allerede havde bevist ved lignende kursusvirksomheder, at systemet var intuitivt og kunne understøtte AOF Nordjyllands behov for tidsbesparelse og smartere lønprocesser.
”Intect er utrolig fleksibelt og smidigt, og systemet er generelt intuitivt og nemt at navigere i. Systemets intuitive opbygning medfører samtidig, at man som udgangspunkt ikke behøver at være lønspecialist for at styre de enkelte processer – lige meget hvor komplekse disse er og hvor mange medarbejdere, der er involveret.” – Kristian Koorsgaard, Økonomichef hos AOF Nordjylland.
Faktisk har lignende virksomheder i aftenskoleregi sparet op til 80 % af deres tid på lønadministration ved et skift til Intect.
Ligeledes har Intect udviklet en integration til ASA, som er aftenskolernes foretrukne kursusværktøj. Denne integration har sparet AOF Nordjylland for en lang række tunge og manuelle processer i forbindelse med overførsel af tidsdata.
”Med andre ord, så er vores dage med regneark et overstået kapitel, og jeg har kun positive ord at sige om Intect.” – Kristian Koorsgaard, Økonomichef hos AOF Nordjylland.
Går ikke på kompromis med overblik og funktionaliteter
Det var essentielt for AOF Nordjylland at få et lønsystem, der kunne understøtte kompleksiteten i de enkelte medarbejderes ansættelsesforhold og sikre et solidt overblik over lønkørslen – selvom systemet skulle være intuitivt og nemt at navigere i, så måtte man ikke gå på kompromis med overblik og funktionaliteter.
”Særligt stærke er Intects skabeloner, der sikrer en god tidsbesparelse og et solidt overblik over afdelingsstrukturer, medarbejdere etc.” – Kristian Koorsgaard, Økonomichef hos AOF Nordjylland.
Og lige netop de avancerede medarbejderskabeloner er oftest et stort hit for virksomheder med en vis kompleksitet.
I Intect har du nemlig mulighed for at skræddersy skabeloner efter dit behov. Hvis du eksempelvis er i en branche, hvor medarbejderne har en række forskellige overenskomster og løncyklusser, kan du blot opdele dine medarbejdere med afsæt i, hvilke overenskomster de hører under, og dermed er det også nemt at lave ændringer for flere medarbejdere med samme overenskomst på én gang.